Sony bekræfter Android Lollipop til Xperia Z2 og Z3 snart

Sony Xperia Z2 og Z3 kan se frem til Android 5.0 Lollipop tidligt i det nye år, det er blevet bekræftet af Sony selv

Sony bekræfter Android Lollipop til Xperia Z2 og Z3 snart

Ejere af Sony Xperia Z2 og Sony Xperia Z3 må væbne sig med et par ugers tålmodighed mere, men så skulle den også være god nok. I starten af det nye år vil Android 5.0 Lollipop indfinde sig på disse telefoner.

Læs også: Årets mobiler 2014: Sony Xperia Z3 [WEB-TV]

Sony har bekræftet dette på Twitter, hvor de skriver, at ”vi vil begynde opgraderingen i begyndelsen af 2015 for kerne- Xperia Z3- og Xperia Z2-serierne.”

Om tablet- og compact-udgaverne også er en del af kernen i Xperia Z2- og Xperia Z3-serierne melder Sony ikke noget om i deres tweet.

Læs også: Årets mobiler 2014: Sony Xperia Z3 compact [WEB-TV]

Ifølge Sonys tidligere udmelding, så vil tablet- og compact-udgaverne også få del i den første bølge af opdateringer, men bekræftelsen er ikke klar på dette punkt.

Resten af Sonys Xperia Z-produkter vil også får Android 5.0 Lollipop med tiden, men der er endnu intet konkret tidspunkt til det.