Sony: Disse smartphones og tablets får Android 7.0 Nougat

Sony melder nu ud, hvilke smartphones og tables der opgraderes til Android 7.0 Nougat i den kommende tid. Den to år gamle Xperia Z3 bliver ikke opgraderet.

Sony: Disse smartphones og tablets får Android 7.0 Nougat

Selv om Google udgav den nye Android-version Nougat for en uge siden, er det bestemt ikke ensbetydende med, at du får den nye software på netop din smartphone.

Det er nemlig de enkelte producenters opgave at melde ud hvilke telefoner i deres porteføljer, der modtager Android 7.0 Nougat – og det har Sony netop nu gjort.

Læs også: Android 7.0 Nougat: Opdateres min mobil – og hvornår?

I et blogindlæg annoncerer Sony, at i alt 8 smartphones og 1 tablet i den kommende tid opgraderes til Android 7.0 Nougat, hvilket er markant færre enheder end sidste år, hvor 19 smartphones og 3 tablets fik sidste års Marshmallow-software. Årets liste af enheder, der får den nye Nougat-version, lyder:

  • Xperia Z3+
  • Xperia Z4 Tablet
  • Xperia Z5
  • Xperia Z5 Compact
  • Xperia Z5 Premium
  • Xperia X
  • Xperia XA
  • Xperia XA Ultra
  • Xperia X Performance

Xperia Z3 får ikke Android 7.0 Nougat

Den opmærksomme læser vil hurtigt bemærke, at der mangler en model på listen. Sonys måske mest populære nyere smartphone, Xperia Z3, opgraderes nemlig ikke til Nougat. Det er på trods af, at Xperia Z3 kun er 1 år og 11 måneder gammel og at netop denne telefon var blandt de første og eneste, hvorpå man manuelt kunne installere Nougat-softwaren i de måneder, den var udgivet som en betaudgave og gik under navnet Android N.

Selv om Xperia Z3 blev opgraderet til den 4. betaudgave af Android N Developer Preview, er det altså endt med, at den alligevel ikke får Android 7.0 Nougat i sin færdige form. Årsagen til dette angiveligt, at Qualcomm har valgt ikke længere at understøtte Snapdragon 800- og 801-processorerne i Androids kildekode, AOSP (Android Open Source Project), som er det, de enkelte producenter bygger deres egne Android-tilpassede software ovenpå.

I en kommentar fra Sony lød det tidligere, at “Preview 5 (og dermed Android 7.0 Nougat, red.)”-opdateringen kom med uforudsete begræsninger af platformen. Derfor kan det ikke blive sendt ud til Xperia Z3-enheder”.

Læs også: Nu kan du smugkigge på Android N med Sony Xperia Z3

Hvis Qualcomms manglende understøttelse viser sig at være årsagen, må det betyde, at listen over enheder primært fra 2015, der heller ikke kan opgraderes til Android 7.0 Nougat, er ganske lang. Den tæller bl.a. LG G2, LG G3, Samsung Galaxy S4, Samsung Galaxy S5, HTC One M8, OnePlus One, OnePlus X og Moto X (2. generation).

På nuværende tidspunkt er det dog fortsat noget, der mangler at blive kastet lys over. Det er under alle omstændigheder en kendsgerning, at Xperia Z3 ikke får Android 7.0 Nougat.

Se om din Android-smartphone får Nougat

Det kan være ganske uoverskueligt at finde ud af, hvilke Android-smartphones og ikke mindst -tablets der får den nyeste Android-software. Derfor har Mobilsiden.dk lavet en overskuelig oversigt over hvilke enheder de enkelte producenter vælger at opgradere og ikke opgradere til Android 7.0 Nougat.

Læs også: Android 7.0 Nougat: Opdateres min mobil – og hvornår?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din telefon får den nye software eller ej, kan du tage et kig på lige her.

Mere om emnet

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 8/3/2016 vinklede vi sagen videre med sagen; Android 6.0 Marshmallow klar til Sony Xperia Z5, Z3+ og Z4 Tablet – Tjek artiklen her. Se også seneste nyt om temaet her..