Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson-ejere er mest tilfredse

Sony Ericsson-ejere er mest tilfredse

En ny amerikansk undersøgelse viser, at 75 procent af mobilbrugere med Sony Ericsson-telefoner er tilfredse. Med 71 procent tilfredse kunder ender Nokia på en sjetteplads.

Den nye amerikanske undersøgelse falder ud til Sony Ericssons fordel. Producenten må kunne sit kram, eftersom 75 procent af de mobilbrugere, der har en Sony Ericsson-telefon, er godt tilfredse.

Ser vi nærmere på undersøgelsen fremgår det, at der ikke er den store forskel på den procentvise tilfredshed. Skarpt efterfulgt af Sony Ericsson kommer LG med 73,5 procent glade kunder. På tredje og fjerdepladsen har vi Sanyo (som vi ikke har i Norden) med 73,3 procent og Motorola med 73,2 procent. Samsung ender med sine 72,5 procent glade kunder lige før Nokia, for hvem kundetilfredsheden ender på 71 procent.

Men selvom Sony Ericssons kunder er mest tilfredse, er der ingen grund til at hvile på laurbærbladene. Der er stadig en ud af fire - svarende til 25 procent af producentens kunder, der er utilfredse. Så det er ikke kun bundskraberen Nokia, der skal arbejde for sagen i det nye år. Der er absolut plads til forbedringer hos samtlige producenter.

Undersøgelsen er foretaget på den måde, at informanterne har rangeret telefonerne efter de kvaliteter, de fandt vigtigst. 24 procent fandt designet vigtigst, mens 22 procent fandt brugervenligheden alfa omega. Derudover blev funktioner, slidstyrke og batterilevetid nævnt i listet rækkefølge.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies