Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson har tegnebogen fyldt

Sony Ericsson har tegnebogen fyldt

Bare to år efter at Sony Ericsson fremviste negative tal i deres opgørelser, har partnerselskabet præsenteret et flot kvartalsregnskab. Ifølge producenten skulle pengene ligge i Walkman-serien og lavpristelefoner.

Walkman-serien skulle være skyld i Sony Ericssons fremragende kvartalsresultat.
Walkman-serien skulle være skyld i Sony Ericssons fremragende kvartalsresultat.

Overskuddet på 211 millioner Euro er måske det mest imponerende i Sony Ericssons regnskab. Samme kvartal sidste år viste 87 millioner, som havde fået producenten til at håbe på 159 millioner Euro i overskud, men regnskabet er altså gået over al forventning.

Sony Ericsson solgte telefoner for 2,27 milliarder Euro. Til gengæld er gennemsnitsindtægterne per telefon faldet.

I rapporten skriver selskabet, at dette er sket på grund af en kraftig satsning på lavprismodeller som J100 og J220. Samtidig var lanceringen af Walkman-serien en succes. Især W300i og W700i har solgt godt, men salget af W800i og W810i stiger også.

Det imponerende resultat betyder, ifølge producenten, en øget fokusering på forskning og udvikling, noget som vi måske allerede har set med den nye designløsning som Mobilsiden.dk kunne rapportere om tidligere på ugen.


Sony Ericsson W810i Walkman - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies