Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson klar med stor cyber-shot kampagne

Sony Ericsson klar med stor cyber-shot kampagne

Sony Ericsson lancerer nu en global kampagne for producentens første cybershot-mobil K800i. Mobilsiden.dk har set modellen og er imponerede.

Sony Ericsson lancerer nu en global kampagne for producentens første cybershot-mobil K800i. Mobilsiden.dk har set modellen og er imponerede.
Sony Ericsson lancerer nu en global kampagne for producentens første cybershot-mobil K800i. Mobilsiden.dk har set modellen og er imponerede.

Tennisstjernerne Daniela Hantuchova og Ana Ivanovic er hovedpersonerne i Sony Ericssons nye verdensomspændende kampagne for cybershot-telefonen K800i, som blev skudt i gang i sidste uge.

Sony Ericsson K800i er markedets første telefon med integreret cyber-shot-kamera. Det indeholder således alle de funktioner, som man normalt finder i et digitalkamera.

Opløsningen er på 3,2 megapixel, og kameraet har også autofokus, der sørger for, at billederne bliver skarpe. Desuden byder modellen på Sony Ericssons patenterede BestPic™-teknik. Anvender man denne funktion, tager man automatisk ni billeder på kun et sekund. Fire tages, inden man trykker på knappen, og resten tages bagefter. Samtlige ni billeder, alle i fuld opløsning, vises på skærmen, så man frit kan vælge det billede, der blev bedst.

Mobilsiden.dk fik muligheden for en mini-test af den spændende cyber-shot-mobil, da Sony Ericsson inviterede til pressemøde i starten af marts måned.

Her så vi blandt andet udskrevne billeder, som var taget med K800i, ligesom vi selv fik mulighed for at lege lidt med kamerafunktionerne. Resultaterne og førstehåndsindtrykket var mildest talt imponerende. Tager vi ikke meget fejl kan K800i nemt gå hen og blive endnu en ny, stor Sony Ericsson-succes.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies