Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson M600i

Sony Ericsson M600i

3G, stor trykfølsom farveskærm, tastatur og en tykkelse på kun 15 millimeter. Bag denne beskrivelse finder vi Sony Ericsson M600i, der kommer i handlen i andet kvartal 2006.

Telefonen beskrives af producenten som ”specielt udviklet med adgang til e-mails, internet-browsing og anden messaging”. Dermed er det et produkt som mange forretningsfolk kan have stor glæde af.

Browseren er fra Opera og den har fuld support for html. Desuden understørrer email-delen den såkaldte push-teknologi. Det betyder, at telefonen ikke behøver hente mails i bestemte intervaller. Mails bliver automatisk ”skubbet” direkte ud på telefonen. Naturligvis kræver det, at man har adgang til en mailserver der understøtter denne metode – det kunne f.eks. være Microsoft Exchange ActiveSync

“Undersøgelser viser, at der er omkring 650 millioner professionelle brugere af e-mails* i verden, og behovet for ægte mobil e-mail vokser hurtigt. Der findes udstyr, der udelukkende kan benyttes til at håndtere e-mails. Men vi er sikre på, at de fleste vil vælge produkter, hvor hurtig og nem e-mailhåndtering kan klares med telefonen”, fortæller Kenneth Møller, der er National Account Manager for Sony Ericsson i Danmark.

Datakraften i M600i skulle være så god, at man kan tale i telefon og surfe på nettet eller tjekke mail på samme tid. Desuden lover Sony Ericsson at telefonens multifunktionsknapper gør det lige så enkelt at læse og sende meddelelser som at ringe op.

Skærmen er på 2,6 tommer og understøtter 262.000 farver.

Ingen kamera og trådløs netværk

Med M600i er med afhængig af mobilnettet for at kunne anvende f.eks. mailfunktionerne. Telefonen har nemlig ikke trådløs netværk (WLAN). Desuden har den heller ikke kamera eller FM radio. Dermed må man nøjes med at høre musik via den indbyggede medieafspiller. Denne understøtter til gengæld formaterne MP3, AAC, ACC+, E-AAC+ og m4a.

Den interne hukommelse er på 80 MB. Med telefonen leveres desuden en 64 MB Memory Stick Micro™ (M2™), som er et nyt ultra-småt optagemedie, der er udviklet til uhyre kompakt mobilt udstyr. M600i er det første Sony Ericsson produkt, der er forsynet med det nye hukommelseskort.

De fysiske mål for M600i er 106 x 54 x 15 mm.

Sony Ericsson M600i når butikkerne i Danmark i andet kvartal i år.

Flere specifikationer

Imaging & Messaging
• QVGA-skærm ,6’’
• 262.000 farver TFT
• Video playback 30 fps
• Billeddeling online
• SMS, MMS, POP3 e-mail
• Push e-mail
• Tastatur med dobbeltfunktion
• Rettelser under skrivning og færdiggørelse af ord
• Genkendelse af håndskrift
• Touchscreen

Underholdning
• Media Player (support af MP3, AAC, ACC+, E-AAC+ og m4a)
• OMA DRM phase 1
• Streaming audio/video
• Audio out via system connector
• 3D games, Java MIDP 2.0
• 40 polyphoniske ringetoner

Connectivity
• Dual Mode UMTS 2100 MHz, triple band GPRS 900/1800/1900 MHz
• Symbian 9.1 og UIQ 3.0
• Stereo Bluetooth™ support
• Infrarød SIR
• 80 MB intern hukommelse
• Udvidet hukommelse med Memory Stick Micro™ (M2™)
• Fuld HTML browser Opera 8
• RSS feeds
• Flight mode
• PC Tools & Software
• PC synkronisering
• USB 2.0 Mass storage, Full speed (12 Mbps)
• USB charging
• Tilslutning for ekstern antenne
• Stereo Portable Handsfree og USB-kabel medfølger

Business
• VPN-klienter (gratis)
• Kryptering (Try & Buy)
• Virus-beskyttelse/firewall (Try & Buy)
• Indbygget application shop
• Speakerphone
• PowerPoint, Word og Excel editors
• Adobe PDF-viewer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies