Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson-mobiltelefoner kan aflyttes

Sony Ericsson-mobiltelefoner kan aflyttes

En sikkerhedsbrist kan nedlægge Sony Ericsson-mobiltelefoner eller åbne for, at andre kan aflytte samtalerne. Fire populære modeller er udsat, kan ComON fortælle.

Det drejer sig om fire populære modeller af Sony Ericsson-mobiltelefoner, som kan afbrydes af fremmede eller som i værste fald kan aflyttes via bluetoothenheden.

Det franske it-sikkerhedsfirma FrSIRT har fundet en sikkerhedsbrist i bluetooth-protokollen på fire mobiltelefoner fra Sony Ericsson, som kan udnyttes til enten at aflytte eller sætte mobiltelefonen ud af drift.

Gennem en fejl i bluetooth-protokollen kan mobiltelefonerne sættes ud af spil i en radius af 50 meter og give fejlmeldingen ”Denial-of-service”. Telefonen virker dog som før, hvis den slukkes og så tændes igen.

»Det kan højst bruges til at genere med,« siger it-ekspert Peter Kruse it-ekspert fra sikkerhedshuset CSIS til ComON.

Der er dog situationer, hvor andre ville have gavn af at nedlægge mobiltelefoner. For eksempel ved pressekonferencer, auktioner og hvor det nu ellers vil være en fordel at sætte sine konkurrenter ud af spillet.

Det drejer sig om de fire modeller: Sony Ericsson K600i, V600i, W800i, T68i

Men værre er det, at ens private samtaler er i fare:
»Fremtidige sårbarheder i bluetoothprotokollen kan potentielt åbne for aflytning af mobiltelefoner,« advarer Peter Kruse.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies