Sony Ericsson rider med på bølgen

Online applikationsbutikker til mobilen er mobilmarkedets største trend, og nu er Sony Ericsson med på bølgen.

Sony Ericsson rider med på bølgen

Man kan ikke sætte en topmodel på markedet uden en velfungerende applikationsbutik – så er det sagt. Det er gået op for Sony Ericsson, som nu udvider deres Playnow Arena-service med programmer og spil.

Tidligere har Sony Ericsson-brugere kunne hente musik, film, temaer, billeder, ringetoner, etc. fra Playnow.

Den ekstra shopfeature åbner den 1. juli. Her vil producenten også modtage applikationer fra udviklere.

Først og fremmest er der applikationer til Symbian- og Java-platformen, men senere hen skal der også være plads til de resterende platforme.

Ifølge en pressemeddelse vil Playnow Arena fokusere på programmer og spil af højeste kvalitet. Samtidig skal det være nemt for udviklere, at registrere deres applikationer.