Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson S500i

Sony Ericsson S500i

Tynd og let slidetelefon med fokus på det overraskende og omskiftelige.

S500i er en tynd slidetelefon på bare 14 mm, ligesom vægten af telefonen også er i den tynde ende med bare 94 gram.

Er du en af dem, der hurtigt bliver træt af telefonens udseende, er S500i sikkert noget for dig. Telefonen skifter nemlig farve og tema på skrivebordet og i menuerne med årstiderne, ugens dage eller døgnets timer. I designet er der lagt vægt på det overraskende og omskiftelige.

På indholdsiden har S500i et 2,0 megapixel kamera, samt en musik og mediaplayer. Mængden af billeder, video og musik, der kan gemmes, varierer alt efter, hvilket størrelse hukommelseskort, der anvendes. Bliver man træt af musik og kamera, indeholder S500i 3D-spil, ligesom man har mulighed for at surfe på nettet med telefonens webreader på en 2,0” skærm med 262.144 farver.

S500i understøtter Bluetooth stereo (A2DP), så musikken kan nydes på det medfølgende headset Stereo Handsfree HPM-61. Desuden understøttes Bluetooth 2,0, som sikrer hurtig og stabil kommunikation med andre Bluetooth enheder.

Telefonen er en 2,5G-telefon, hvilket betyder at udover datakommunikation via GSM sendes også via GPRS og EDGE.

Batteriet leverer en samtaletid på op til 9 timer mens standbytiden er op til 370 timer.

S500i lanceres i nærmeste fremtid i farvende Mysterious Green og Spring Yellow.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies