Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson T650i

Sony Ericsson T650i

T650i med skærm i ridsefrit mineralglas og lyseffekter i telefonens knapper.

Sony Ericsson T650i
Sony Ericsson T650i

Sony Ericsson har ladet sig inspirere af naturen og det nordiske lys i sin nye telefon T650i. Den er pakket ind i rustfrit stål og har en 1,9” skærm i ridsefrit mineralglas.

I telefonens knapper er der lyseffekter, som er synkroniseret med animationer i telefonens skærm, hvilket bevirker, at skærmen nærmest fortsætter ud over hele telefonen.

Selvom telefonen bare er 12,5 mm tyk og vejer 96 gram, er der ikke sparet på indholdet. T650i er en 3G telefon (UMTS 2100 samt GSM/GPRS 900/1800/1900). Desuden har telefonen et 3,2 megapixel kamera med auto fokus og 3 x digital zoom. På telefonens skærm ses billeder tydeligt og på grund af skærmens mineralglas intensiveres kontrasten og de 262.144 farver.

Telefonen har desuden Bluetooth™ stereo (A2DP) og Bluetooth 2.0, der gør det muligt at lytte til favoritmusikken fra mediaplayeren i Sony Ericssons trådløse stereoheadset HBH-DS980. Det medfølgende headset er dog HPM-75, hvorfor HBH-DS980 er ekstra udstyr.

Desuden medfølger et 256 MB hukommelseskort, samt software og kabler til overførsel og kommunikation med PC’en.

T650i lander på hylderne i 3. kvartal af 2007 i farverne Growing Green eller Midnight Blue.


Sony Ericsson T650i - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies