Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson undskylder falske K850i fotos

Sony Ericsson undskylder falske K850i fotos

Billeder brugt i tysk kampagne for den kommende K850i var ikke taget med mobiltelefonen, som producenten ellers påstod. Det bekræfter Sony Ericsson nu.

<strong>Læs også:</strong><br /><a href=Fusker Sony Ericsson med K850i fotos?" />

Sony Ericsson bekræfter nu, at de billeder de brugte i kampagnen om kameramobilen K850i er falske.

Mobilsiden.dk skrev for lidt tid siden, at billederne dukkede op i en tysk reklamekampagne for den kommende Sony Ericssons K850i.

I kampagnen blev der brugt billeder, som skulle illustrere billedkvaliteten af kameraet. Det blev dog hurtigt afsløret af EFIX-informationen i et af billederne, at de ikke var taget med K850i, men derimod med et Sanoy-digitalkamera.

Sony Ericssons Mattias Holm beklager og udtaler til Mobil.se: "I dette tilfælde med K850i, havde vi taget et antal billeder med et digitalkamera,  for at give hjemmesidens brugere et indtryk af mobilens kapacitet, da vi kun havde prototypen af K850i at gå ud fra".

Sony Ericsson vil dog ikke bekræfte, at de bevidst har "glemt" at skrive, hvilke billeder der ikke er taget med K850i, men hævder der er tale om en ren forglemmelse.
- "Vi havde det ikke, som et mål at give falsk information til hjemmesidens brugere. Vi vil derfor gerne undskylde for at have skabt problemer, som et resultat af vores forglemmelse. Vi er dog samtidig glade for, at vi kan forsikre alle forbrugere om, at billedkvaliteten på de billeder der er taget med K850i er vældig gode og de i den endelige version af K850i vil blive endnu bedre", slutter Mattias Holm.

Kilde: Mobil.se

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies