Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson vil tage markedsandele med billige telefoner

Sony Ericsson vil tage markedsandele med billige telefoner

Sony Ericsson mangler fem procent for, at kunne kalde sig verdens tredjestørste mobilproducent. Billige mobiltelefoner skal løse det problem.

Her hjemme i Danmark er Sony Ericsson kendt som et brand, der leverer kvalitetsprodukter, og mobiltelefoner der tilbyder lidt mere end det normale. Populære produkter inkluderer Cybershot- og Walkman-serien.

Men fusionsselskabet ligger stadig kun på en fjerdeplads i verden med otte procent af det samlede antal af mobiltelefoner.

Ifølge den arabiske avis Gulfnews skal selskabet op og konkurrere med Samsung om tredjepladsen, og det skal gøres med billigere telefoner.

I Mellemøsten og Nordafrika vil der derfor blive lanceret en række billigmobiler til under 500kr. Lanceringerne vil starte i 2008.

Det vil ikke betyde noget for Sony Ericsson i Danmark. Og selvom prisen kan virke farlig for kvaliteten, udtaler Husni El Assi, ansvarlig for Sony Ericssons aktiviteter i Mellemøsten og Nordafrika, at kvaliteten ikke vil falde.

- "Vi vil ikke sælge de billigeste telefoner på markedet. Vil vil sikre, at de nye telefoner har Sony Ericssons sædvanlige standard," siger han til Gulfnews.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies