Sony Ericsson Vivaz optager HD-video

En ny mobiltelefon fra Sony Ericson kan optage video i HD-formatet 720p. Navnet er Vivaz. Den minder som succes-mobilen Satio.

Sony Ericsson Vivaz optager HD-video

Ifølge billederne ser Sony Ericsson Vivaz virkelig cool ud. og fremtræder som en lidt mere smart udgave af mobilen Satio, der kom sidste år.

Vivaz er skabt til video, og den kan optage i HD-opløsningen 720p (1280×720 pixels). Under optagelse stiller linsen hele tiden skarpt – hvilket ikke er helt normalt for videooptagere på mobiltelefoner, men bestemt et stort plus, da det sikrer en skarpere optagelse.

På toppen af mobilen findes en tast til opstart af videokameraet.

vivaz nyt artikelfoto
Sony Ericsson Vivaz

Kamera på 8 megapixels

I denne mobil findes et still-billede kamera på 8,1 megapixels med autofokus, billedestabilisering samt ansigts-genkendelse.

Er der behov for belysning kan en lille LED-lysdiode aktiveres.

Sony Ericsson fremhæver i deres præsentation, at mobilen også er skabt til deling af video og bileder.

vivaz nyt artikelfoto
Sony Ericsson Vivaz

Flot skærm…

Skærmen er af VGA-typen på 3,2 tommer med en opløsning på 640 x 360 pixels.

Skal vi bedømme efter billederne, lader det til, at Sony Ericsson gerne vil have en film/video-profil på dette produkt.

Menu- og styresystemet er Symbian – hvilket er samme system, som Sony Ericsson Satio benytter. Er du kendt med opbygningen af Satio, vil Vivaz ikke blive svær at komme i gang med.

vivaz nyt artikelfoto
Sony Ericsson Vivaz

Mange farver

Sony Ericsson Vivaz har været i omløb et stykke tid på nettet under navnet “Kurara”. Men er altså nu en realitet officielt.

Vivaz har også FM-radio, AGPS, TV-udgang og trådløst netværk.

Den kommer i de fire farvevarianter: Moon Silver, Cosmic Black, Galaxy Blue og Venus Ruby.

Mobilen kommer på markedet i slutningen af første kvartal. Sony Ericsson har endnu ikke oplyst, hvad den forventede pris på produktet bliver.

Læs også:
 – Mobiltest: Sony Ericsson Satio er godkendt
 – TV-indslag: Se anmeldelsen af Satio
 – Duel: Satio er den bedste kameramobil

Specifikationer på Sony Ericsson Vivaz

Netværk: GSM / 3G

Størrelse 107 x 51,7 x 12,5 mm

Processor: 720 MHz

Batteri: 1200 mAh

Skærm: 3,5″ touch (360×640 pixels)

Kamera: 8,1 megapixels med LED-lys

Videooptagelse: 1280×720 pixels (720p HD)

Videoafspilning: MPEG4, H.263, H.264, WMV, RealVideo

Musik: Walkman, FM-radio

Styresystem: Symbian

Tilslutning: Trådløst netværk, Stereo Bluetooth + GPS

Headset: 3,5 mm tilslutning

Se video…