Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson W300i: Ny Walkman-mobil med kamera og EDGE

Sony Ericsson W300i: Ny Walkman-mobil med kamera og EDGE

Sony Ericsson er nu klar med en nyhed i producentens populære walkmanserie. Udover den populære musikafspiller kan den nye model ved navn W300i byde på EDGE og kamera.

W300i er det nyeste skud på stammen i Sony Ericssons walkmanserie. Udover musikafspiller byder modellen blandt andet på VGA-kamera og EDGE.
W300i er det nyeste skud på stammen i Sony Ericssons walkmanserie. Udover musikafspiller byder modellen blandt andet på VGA-kamera og EDGE.

Navnet på det nye skud på stammen i Sony Ericssons walkmanserie er W300i. Modellens målgruppe er de mennesker, som ønsker sig en mobil med både musikafspiller og kamera.

W300i er nummer syv i rækken af lancerede walkmantelefoner, som er udviklet til forskellige segmenter i befolkningen. I walkmanfamilien finder vi blandt andet de top tunede 3G-telefoner til brugere, der vil downloade musik trådløst, surfe på internettet og håndtere e-mails med mobiltelefonen, ligesom vi har stiftet bekendtskab med den populære W800i, som har lidt af det hele kombineret med et fedt design. Sidst men ikke mindst er der den mere enkle del af serien, som W550i og nu også W300i repræsenterer.

Den nye walkmanmodel understøtter MP3- og AAC-filer og kan tilbyde op til 30 timers spilletid. Udover de dedikerede musikknapper, som er kendetegnende for alle mobiler i walkmanserien, har W300i en ny funktion, som giver vilkårlig afspilning af telefonens musikbibliotek. Overførsel af musik fra en CD kan lade sig gøre ved hjælp af den medfølgende software Disc2Phone.

Desuden byder W300i på FM-radio og et såkaldte flight mode, som gør det muligt at høre musik på flyrejsen uden at have mobilen tændt.

Med til W300i følger et hukommelseskort på 256 MB, som kan udskiftes med et, der har en kapacitet på 1 GB, hvis man har brug for mere plads. I æsken finder man også et stereo-headset og et USB-kabel.

Udover de mange musikfunktioner har W300i et VGA kamera med 4 x digital zoom, som kan optage billeder og video. Billederne kan sendes til venner og bekendte via MMS.

Sidst men ikke mindst indeholder W300i EDGE, som giver hurtig filoverføring og internet-opkobling. Også bluetooth er repræsenteret i telefonen.

Sony Ericsson W300i får kun i hvid, når den kommer til Danmark i andet kvartal af 2006.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies