Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson Xperia X10 - første kik

Sony Ericsson Xperia X10 - første kik

Snigpremiere: Xperia X10 er Sony Ericssons første Android-mobil. Vi har prøvet mobilen og de første indtryk for "forbeholden positiv".

En pæn stor mobiltelefon med fire tommer berøringsfølsom skærm i et tyndt og lækkert design. Sådan opleves X10 ved første øjekast.

Da vi fik den i hånden, var det tydeligt, at der i forhold til HTC HD2 der har en skærm på 4,3 tommer, er forskel på det fysiske udtryk.

Xperia X10 vejer kun 135 gram, og bagsiden er i plastik. Vægten på HD2 er godt 150 gram, og med en bagside delvist i metal. Set i det lys fremstår Sony Ericssons mobil "lidt billigere".

Brugerfladen er Android

På menu, brugerflade og software-delen er Sony Ericsson Xperia X10 langt fra færdig. Den skal nå butikkerne i første kvartal 2010, og udviklerne har derfor noget tid endnu, til at luse de værste fejl ud.

Grundlæggende er X10 en Google Android (v 1.6)-mobil med Sony Ericssons egne tilføjelser der kaldes "mediascape" og "timescape". Men når telefonen startes op ses en brugerflade, som næsten ligner den, som er kendt fra HTC Magic - blot med lidt andre farver og ikoner.

Hovedparten af menusystemets øvrige elementer er også fuldkommen, som vi tidligere har set det. Alligevel har Sony Ericsson twistet det lidt, og lavet deres eget udtryk.

Eget udtryk

Som nævnt er Sony Ericssons eget foreløbige bidrag til Android-styresystemet, "mediascape" og "timescape", som dog også kan indlæses på brugerfladen ved opstarten.

Skåret helt ind til benet er "mediascape" og "timescape" applikationer som er tilføjet mobilen, og ikke en indarbejdet del af hele X10'erens grundsystem.

Præcist som vi har set det i HTC Hero, kan Xperia X10 også samle alt kommunikation fra en kontaktperson ét sted. Det vil sige, at med et enkelt opslag kan man se alle SMS-samtaler, Facebook-beskeder, Twitter osv. Det er det Sony Ericsson kalder "Timescape".

Samtidigt er der udviklet en social telefonbog, der kan genkende ansigter på fotos (op til fem på hvert billede). Funktionen kan også genkende forbindelser mellem kontakter, indhold og mediefiler.

Virker lækkert, men...

Der er lagt op til en flot flydende brugeroplevelse, hvor ikoner, billeder m.v. flyver mellem hinanden, når man bevæger sig rundt i mediascape og timescape, men det ses tydeligt, at Sony Ericsson her mangler nogle optimeringer.

Vi kan kun håbe, at udviklingsafdelingen får helt styr på disse ting, inden produktet rammer butikkerne. I den version Sony Ericsson har fremvist ses gode tendenser, og det lader til at blive lækkert, men det er vigtigt, det fungerer helt smidigt, når X10 kommer i hænderne på mobilkøberne.

Når man ser på produktets specifikationer, er der ingen undskyldning for ikke at optimere systemet. Processoren er nemlig på hele 1 GHz, og dermed skulle X10 have power nok i maven til selv avancerede opgaver.

Læs også:
Flere detaljer om Xperia X10

Se video om Xperia X10

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies