Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Ericsson Z530i - totalt i orden basismobil

Sony Ericsson Z530i - totalt i orden basismobil

Sony Ericsson Z530i er en lille charmerende basismobil med klap, som har både VGA kamera og Mp3-afspiller. Et særtræk ved modellen er tasterne, som både er flotte at se på og kanon gode i brug.

Det er meget overraskende, at en forholdsvis billig telefon som Z530i både er en fryd for øjet og følesanserne. Det sker ikke ofte med telefoner i denne prisklasse.
Det er meget overraskende, at en forholdsvis billig telefon som Z530i både er en fryd for øjet og følesanserne. Det sker ikke ofte med telefoner i denne prisklasse.

Hvad ligger der egentlig i ordet basismobil? For bare et år siden brugte man betegnelsen om de mobiler, som ikke kunne andet end SMS, MMS og opkald. Men spørgsmålet er, hvor mange telefoner af den slags, der egentlig bliver produceret i dag.

Det er eksempelvis nærmere reglen end undtagelsen, at en telefon indeholder kamera. Kvaliteten kan være forskellig, men tage billeder kan selv de mest simple mobiler i dag.

Når telefonerne kommer fra Sony Ericsson er det næsten også så sikkert som ammen i kirken, at de kan spille musik – uanset om der er tale om en egentlig walkman-model eller en i den billigere ende, som Z530i repræsenterer. Igen er der forskel på kvaliteten, men musikken skal man ikke snydes for.

I denne nyere optik vil det ikke være helt forkert at kalde Z530i for en basismobil. Udover musikafspiller og VGA kamera og enkelte andre funktioner, er det stadig SMS, MMS og opkald, der er telefonens styrker.

Lækkert klap-design

Z530i er en lille og lækker klaptelefon. Ikke bare er telefonen pæn at se på – den føles også lækker i kraft af det gummi lignende materiale. Det er meget overraskende, at en forholdsvis billig telefon som Z530i både er en fryd for øjet og følesanserne. Det sker ikke ofte med telefoner i denne prisklasse.

Udover at telefonen er rar at røre ved, har gummi materialet den fordel, at mobilen ligger stabilt, hvis man ligger den på et glat bord. Med andre ord skøjter den ikke direkte ud over kanten ved det mindste puf.

Eneste lille ”men” ved Z530i er, at man ikke skal have den liggende mellem nøgler og andet skrammel i sin taske. Det gjorde jeg én gang (som jeg plejer med mine mobiler), hvilket resulterede i nogle små men ikke desto mindre tydelige ridser omkring den ydre skærm. Det er lidt ærligt, at der ikke skal så meget til, men dette er til gengæld det eneste sted, hvor det kommer til udtryk, at materialet på Z530i ikke befinder sig i den bedste og dyreste ende.

En sidste detalje ved designet, som absolut skal fremhæves er tasterne, som kommer til syne, når mobilen klappes op. Disse er runde og er designet på en måde, så det nærmest ser ud til, at de ligger ind over hinanden. Dette er en fed detalje, som ser rigtig godt ud og som blot er endnu et bevis på, at der godt kan være kælet for detaljen, selvom mobilen ikke koster det hvide ud af øjnene.

De rigtig smarte og flotte taster vinder kun endnu flere point i brug. De er, som coveret, lavet i et gummi lignende materiale, som giver en rigtig god følelse, når man skriver.
De rigtig smarte og flotte taster vinder kun endnu flere point i brug. De er, som coveret, lavet i et gummi lignende materiale, som giver en rigtig god følelse, når man skriver.

Brugervenligheden i top

De rigtig smarte og flotte taster vinder kun endnu flere point i brug. De er, som coveret, lavet i et gummi lignende materiale, som giver en rigtig god følelse, når man skriver. Hver enkelt tast er nem at ramme, og SMS går som en leg.

Skærmen har en let hældning, når den klappes op. Det giver perfekt komfort i forhold til at se, hvad der står på skærmen.

Menuen er Sony Ericsson. Hverken mere eller mindre. Personligt synes jeg, at producentens menu er ganske logisk opbygget – i alt fald vurderer jeg, at det ikke vil tage lang tid at vænne sig til den, hvis man kommer fra et andet mærke.

Fine funktioner

Z530i har overraskende meget at tilbyde på indholdssiden sammenlignet med den forholdsvis billige pris.

Udover VGA kamera med 4 x digital zoom og mulighed for at optage videoklip får man en Mp3-afspiller og bluetooth. Desuden er der USB stik, så man kan synkronisere sin kalender og telefonbog med computeren.

Den interne hukommelse i Z530 i er på 28 MB. Har man brug for mere, er der mulighed for udvidelse.

Z530i har også et særligt program kaldet Face Warp, som giver mulighed for at lege med de ansigtsbilleder, man har taget med telefonen. Man kan for eksempel hive dem længere eller forvrænge dem på andre måder. Ganske morsomt, faktisk, hvis man skal fordrive tiden eller bare vil have sig et godt grin.

Den lille klaptelefon fra Sony Ericsson fås i sort, rød og grå. Bliver man træt af en farve, kan fronten skiftes ud.

Konklusion

Med Z530i har vi at gøre med en basismobil i ordets bedste og nyeste betydning. Modellen kan det gængse og mere til i form et VGA kamera, musikafspiller og mulighed for synkronisering med sin PC.

Designmæssigt er det iøjnefaldende, at der er kælet for detaljen. Det gummi lignende materiale er både pænt og lækkert at røre ved. Der er også rosende ord til tasterne, som ser godt ud samtidig med, at de er intet mindre end fantastiske i brug.

Eneste lille ”men” er telefonens skrøbelighed i en taske blandt nøgler og andet ragelse. Vil man undgå ridser i den ydre skærm, skal man holde sig fra at udsætte den for nærkontakt med sådanne hårde genstande.

Alt i alt er Z530i en rigtig fin lille mobiltelefon. Jeg er positivt overrasket over, hvor meget telefon man faktisk får for sine mellem 1.300 og 1.600 kroner, som mobilen cirka kommer til at koste uden abonnement.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies