OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / Sony lancerer to nye mobiler i Danmark

Sony lancerer to nye mobiler i Danmark

Sony har netop annonceret to nye mobiler til det danske marked, begge enheder med fokus på fysisk styrke.

Sony Mobile annoncerer i dag to nye enheder, Sony Xperia Go og Sony Xperia Acro S.

Begge mobiler er designet til at kunne håndtere støv, fugt og vand, og henvender sig derfor til den aktive forbruger med design i øjemed. Begge mobiler er udført med en ridsebestandig skærm, der kan tåle betjening med våde fingre.

Mobilerne er begge en del af Sonys Xperia serie, og bliver lanceret med Android 2.3 Gingerbread på Xperia Go, og Android 4.0 Ice Cream Sandwich (ICS) på Xperia Acro S. Xperia Go bliver dog opdateret til Android 4.0 ICS efter lanceringen.

Sony Xperia Go

Xperia Go er en den mindste af de to enheder, og har en 3,5 tommer Reality skærm med Mobile Bravia Engine teknologi bag. Enheden er desuden IP67 certificeret, hvilket betyder den er støv og vandafvisende. Kameraet er på fem megapixel, og processoren er en 1,0 GHz dual-core der skal sikre en flydende brugeroplevelse.

Ifølge Sony Mobile i Danmark, kommer mobilen primo tredje kvartal, prisen kunne de ikke udtale sig om, men den forventes at ligge billigere end Sony Xperia P, der lige nu på mobilpriser.dk ligger på omkring de 3.200 kroner.

Forrige Næste 1/2
Sony Xperia Go findes i sort, hvid og gul
Forrige Næste 2/2
Sony Xperia Go kan betjenes med vand på skærmen

Sony Xperia Acro S

Xperia Acro S er en forstærket udgave af Xperia S, og skiller sig på flere områder ud fra Xperia S der i Mobilsiden.dks anmeldelse fik fem ud af seks stjerne. Mobilerne er dog fra to forskellige produktserier.

Acro S kommer med en 4,3 tommer skærm med Mobile Bravia Engine teknologi, opløsningen er på 1280 x 720 pixel og byder ud over ridsefast glas, også på en brudsikker overflade til at beskytte selve skærmen. Enheden er IP57 og IP55 certificeret hvilket betyder den er støv og vandafvisende. Faktisk er Acro S udstyret med det højeste niveau, af vandafvisende teknologi i en smartphone.

Processoren er en 1,5 GHz dual-core, der sikrer fuld HD videooptagelser, med det 12 megapixel store kamera, og front kameraet sikrer 720 pixel HD videooptagelser. Mobilen er desuden udstyret med NFC teknologi der sikrer mobilen kan kommunikere med Sony Smart Tag teknologien.

Acro S kommer ligeledes til Danmark i tredje kvartal udtaler Sony Mobile til Mobilsiden.dk, men yderligere kunne ikke specificeres. Prisen forventes at ligge højere end Sony Xperia S, men stadig under 4.000 kroner.

Sony Xperia Acro S kommer findes i sort, hvid og pink

Kilde: Pressemeddelelse

Emner:
Debat:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Sony lancerer to nye mobiler i Danmark
Kommentarer til: Sony lancerer to nye mobiler i Danmark
Nick - Sony Xperia Acro S ikke kun 1,0 GHz dualcore
I følge Sony's egen hjemmeside kommer Sony Xperia Acro S ikke til at have 1,0 GHz dualcore, men en 1.5 GHz Qualcomm Dual Core processor. Dette er en vigtig information, som er forkert.

Kilde: http://www.sonymobile.com/global-en/products/phones/xperia-acro-s/specifications/
30-05-2012 20:16:21
Besvar  -  Anmeld
Jacob Smidt - Re: Sony Xperia Acro S ikke kun 1,0 GHz dualcore
Hej Nick.

Tak for din opmærksomhed på specifikationerne, vi har i dag modtaget en offentligt rettelse fra Sony, der meddeler at de ved en fejl havde opgivet forkerte oplysninger.

Vores artikel afspejler nu de rigtige fakta.
31-05-2012 13:06:44
Besvar  -  Anmeld
Nick - Re: Sony Xperia Acro S ikke kun 1,0 GHz dualcore
Det var da så lidt.

Godt, at Sony bekræftede det. Se, nu er det skam en interessant telefon!
31-05-2012 19:39:21
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år