Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony: Lollipop-udrulning starter næste uge

Sony: Lollipop-udrulning starter næste uge

Ejer du en af Sonys Z-mobiler er den nye Google software snart på vej ifølge Sony i Indonesien.

Sony Xperia M4 Aqua - den første Sony-telefon med Android 5.0 Lollipop.
Sony Xperia M4 Aqua - den første Sony-telefon med Android 5.0 Lollipop.

Sony har taget sig god tid med at få klargjort sin Lollipop-opdatering til Z-serien. Både Samsung, HTC og LG har fået Lollipop ud af båsen til deres seneste flagskibe i de sidste par måneder.

Læs også: Google offentliggør Android 5.1 Lollipop

Nu melder Sony, igennem deres Indonesiske Facebook-side, at de følger trop: Lollipop-udrulningen starter i uge 12. Det skriver Xperiablog.com.

Med udmeldingen fremhæver Sony fire punkter, hvor Lollipop-opdateringen vil forbedre væsentligt på din Z-mobil:

  1. Intelligent brugerflade. Sony bygger videre på Googles ’Material Design’ med enklere, minimalistiske, menuer og notifikationer. Intefacet vil nu være smukkere, have en større grad af interaktivitet og vil være nemmere at forstå.
  2. Ny skærmlås. Nu kan du få adgang til alle dine notifikationer allerede ved skærmlåsen, hvor du kan får et preview eller åbne dem ved et enkelt klik.
  3. Multi-bruger support. Vil du låne tabletten eller telefonen kan du nu oprette en særskilt brugerprofil. Alternativt kan du have forskellige profiler til arbejds- eller hjemmebrug.
  4. Optimeret lager. Med Android 5.0 Lollipop bliver det enklere at administrere og flytte indhold eller apps fra telefonens lager til et micro-SD kort.

Ikke til alle

Sony pointerer, at opdateringen vil kræve 1,2 GB ledig lagerplads før du kan foretage opdateringen. Samtidig er opdateringen kun tiltænkt Sonys Z-serie, mens Sonys billigere mobiltelefoner må forvente at se sig forbigået.

Læs også: Billige Sony-mobiler får ikke Lollipop

Det er endnu ikke præciseret hvornår opdateringen vil ramme danske Z-telefoner. En talsmand for Sony bekræfter dog overfor mobilsiden.dk at Lollipop-udrulningen vil starte i denne måned.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies