Sony: Næste års topmodeller får vores dual-kamera

Sony forventer, at de fleste topmodeller fra næste år vil blive udstyret med Sonys seneste nyskabelse: To bagkameraer til at levere endnu bedre resultater.

Sony: Næste års topmodeller får vores dual-kamera

De mange forskellige producenter prøver uafbrudt at differentiere sig fra hinanden – både hvad angår software og hardware, og en af næste års tendenser bliver tilføjelsen af endnu en kamerasensor på bagsiden i en såkaldt dual kamera-konstruktion.

Det fremgår af et notat fra Sonys finansregnskab fra det foregående år, hvor firmaet antyder, at der bliver travlt med at producere disse dual-kameraer, som vil være at finde i mange af de næste topmodeller.

Læs også: Rygte: HTCs UltraPixel-kamera vender tilbage i One M10

Til en analytikers spørgsmål omkring producenternes brug af Sonys dual-kamera i kommende smartphones udtaler finansdirektør, Kenichiro Yoshida, følgende:

”For næste år vil vores såkaldte dual-linse – dual-kameraplatform blive introduceret af, vurderer vi, betydningsfulde smartphonespillere. Dog er smartphonemarkedet, som jeg sagde tidligere, for nyligt vokset, og markedet for smartphones i den dyre ende går ned i tempo. Det kan muligvis påvirke efterspørgslen eller de store smartphoneproducenters produktionsplaner for smartphones med dual-kamera. Derfor tror vi, at den egentlige begyndelse, begyndelsen på smartphones med dual-kamera, bliver i 2017”.

Læs også: Samsung skruer ned for kameraopløsningen i Galaxy S7

Der vil altså ifølge Sony først ske et gennembrud om mindst et år, men der kan alligevel meget vel ske det, at en enkelt producent får lov til at debutere med teknologien allerede i år, hvor der altså bliver tale om en enkel komponent med to sensorer side om side, og ikke to separate kameraer, som det tidligere er set, eksempelvis med HTC One M8.

Her ses et bud på, hvordan et dual-kamera i en iPhone kan tage sig ud.

iPhone 7 bliver den første med Sonys dual-kamera

Ifølge den velinformerede analytiker, Ming-Chi Kuo, vil den kommende iPhone 7 blive udstyret med netop Sonys nye teknologi i form af to sensorer på 12 megapixel. Det smarte med en sådan løsning er nemlig, at den ene sensor er en ”normal” af slagsen med optisk billedstabilisering og et bredt synsfelt, mens den anden er en telelinse med 2-3x optisk zoom.

Det gør det demed muligt at fange langt bedre billeder – især hvis der skal zoomes, hvor der med så godt som alle nuværende smartphones ses meget støj på billeder på grund af den digitiale zoom-teknologi .

Læs også: Rygte: iPhone 7 bliver hyperminimalistisk

At Apple får æren af at debutere denne nye teknologi i løbet af efteråret, hvorefter den ventes at blive udbredt i mange af de efterfølgende topmodeller året efter, er formentligt ikke usandsynligt.

Når et rygte kommer fra Ming-Chi Kuo, er der nemlig noget nær garanti for, at der er noget om snakken. Han har en yderst imponerende historik af Apple-rygter, der efterfølgende har vist sig at være korrekte – og med Sonys udtalelser om, at teknologien er klar inden for en ikke så fjern fremtid, må en iPhone 7 med dual-kamera anses som værende ganske sandsynlig.

Mere om temaet

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden gik et skridt videre. 2/2/2016 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden; Disse mobiler kommer i februar – Følg den videre udvikling her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.