Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony på vej med Xperia Z Android-tablet - 10" og super tynd

Sony på vej med Xperia Z Android-tablet - 10" og super tynd

I Japan har Sony annonceret Xperia Tablet Z, en Android 4.1-tablet med 10,1 tommer skærm.

Med en tykkelse på kun 6,9 mm indskriver Sony Xperia Tablet Z sig i historien, som verdens tyndeste og letteste 10-tommer tablet, hidtil.

Sony Xperia Tablet Z kommer med Android 4,1 som styresystem, der drives af Qualcomms 1,5 GHz APQ8064-processor. Enheden har 10,1 tommer skærm med en opløsning på 1920 x 1200 pixels, naturligvis med Mobile Bravia Engine 2.

Dertil kommer 8,1 megapixels kamera (Exmor R), NFC, LTE, micro-SD kortlæser og Sonys S-Force virtuel surround sound-teknologi. Hukommelsen består af 2 GB RAM og 32 GB lagerplads.

Ifølge Engadget er produktet annonceret i Japan. Foreløbig ved vi ikke noget om en eventuel europæisk lancering eller priser.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter 21-01-2013 20:50:58

Husk også at nævne, at der er plads til microSD kort, på trods af at den er så tynd :)

0 0

Om brug af cookies