Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony passer på miljøet

Sony passer på miljøet

Købere af Sony-produkter – eksempelvis mobiler – kan nu være sikre på, at deres udtjente apparater bliver genbrugt på den mest miljørigtige måde.

Den første april trådte EU’s såkaldte WEEE direktiv i kraft. Det skal sikre, at elektroniske produkter – heriblandt mobiler – skrottes på en måde, som skader miljøet mindst muligt.

EU har tilkendegivet, at det er de respektive producenter, der er ansvarlige for, at sørge for korrekt bortskaffelse af produkterne. Og det er noget, Sony tager alvorligt.

Det mest synlige ved WEEE direktivet er det lille WEEE mærke med en skraldespand på hjul, som kan ses på nye elektriske og elektroniske produkter.

De små mærker med skraldespanden er tegn på, at et produkt er omfattet af WEEE direktivet. Når man køber sig et elektronisk produkt kan man således principielt tjekke, om det overholder de gældende EU direktiver.

Forbrugerne kommer ikke til at mærke meget til indførelsen af WEEE direktiverne. Vi skal stadig aflevere vores gamle TV, walkman, kamera og mobiltelefon på kommunens genbrugsplads. Så sørger kommunen for den videre bortskaffelse og sender regningen til producenterne af det elektriske og elektroniske affald.


Bortskaffelse af professionelt udstyr

Herudover har Sony lavet en ordning, hvor brugerne af professionelt udstyr får mulighed for at komme af med det på forsvarlig vis. Det sker via en service, som kaldes BWCS, der mindsker de professionelle produkters indflydelse på miljøet i hele deres livscyklus.

BWCS tager sig udelukkende af professionelle produkter, der ikke naturligt skrottes ad samme vej som husholdningsaffald. Det professionelle elektroniske skrot deles i to grupper:

1. Professionelle produkter solgt før første april 2006 regnes for historisk skrot, når de skal bortskaffes. Derfor skal brugeren selv op med tegnebogen, når han skal bortskaffe et produkt efter de gældende regler.

Man kan dog komme af med det gamle elektroniske skrot gratis, hvis man tilbageleverer det til producenten eller importøren og samtidig køber et nyt produkt, der erstatter det gamle. Man kan godt sige, at der således er tale om et noget for noget forhold, men det er ikke et krav, at det nye produkt skal hedde Sony ligesom det gamle.

2. Professionelle produkter købt efter første april 2006 skal bortskaffes af producenten. Hvis man har et professionelt produkt i denne kategori, som skal skrottes, kan man gå ind på www.sonybiz.net/environment og udfylde skemaet, hvorefter Sony tager sig af de udtjente professionelle produkter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies