Sony sælger Walkman i flaske med vand

Sony i nyt PR-stunt: sælger vandtæt Walkman i flaske med vand.

Sony sælger Walkman i flaske med vand

Mange vil sikkert mene, at en Walkman eller MP3-afspiller hører fortiden til, men Sony prøver at give en ny vandtæt Walkman liv, ved at sælge den i en flaske med vand.

Sonys vandtætte W-serie Walkman har været på markedet i flere år, og henvender sig til sportsfolk, der ikke ønsker at beskadige deres høretelefoner eller musikafspiller med sved eller vand.

Produktet har måske ikke solgt helt så godt som Sony kunne ønske sig, men selskabet har nu fundet frem til en ny måde at markedsføre produktet på, skriver CNet.

Meget enkelt: I en fyldt vandflaske lægges produktet, hvorefter flasken udbydes til salg i automater i svømmehaller og fitnesscentre.

Kilde: CNet