Sony SBH52 – et Bluetooth mini-håndsæt

Sony lancerer snart et sjovt stykke tilbehør - en lille sekundær mini-telefon med eget display og FM-radio.

Sony SBH52 – et Bluetooth mini-håndsæt

HTC har deres mini-fjernbetjening til mobilen, Sony derimod mener at det implementeres bedst uden de numeriske taster og som et Bluetooth-håndsæt i modsætning til Bluetooth-headset.

Enheden kan benyttes som en lille sekundær telefon, den har et lille OLED display som kan vise indgående opkald og sms’er og så er den mere resistent over for vind og vejr end normale mobiltelefoner.

Man kan desuden rulle igennem seneste opkald takket være det lille display og ringe direkte uden at skulle have telefonen frem.

SBH-52 har NFC for hurtig parring med enheder og er udstyret med en FM-radio. Prisen er endnu ukendt men skulle lande på markedet i tredie kvartal i år.