Sony udgiver tidlig udgave af Android M til 12 enheder

Sony følger Googles eksempel og udgiver også en tidlig betaudgave af det næste Android M til 12 af sine enheder - og du kan selv prøve det.

Sony udgiver tidlig udgave af Android M til 12 enheder

Sony overrasker og udgiver en tidlig betaudgave af det næste Android M-styresystem til hele 12 af sine smartphones og tablets, som du allerede i dag selv kan prøve på egen hånd.

Går du og venter ivrigt på at den næste Android M-version bliver færdig og sendt ud til din Sony-smartphone eller -tablet? Så kan du nu tage forskud på Android M-versionen, hvis tålmodigheden ikke rækker til at vente et par måneder endnu.

Læs også: Galleri: Se alle nyhederne i Android M

Sony offentliggør et såkaldt Developer Preview af Android M – det næste styresystem fra Google, som endnu ikke er færdiggjort og fortsat mangler et navn.

Det betyder, at du selv kan afprøve Android M til en række Sony-smartphones og -tablets, men det kræver dog en vis teknisk snilde – deraf navnet Developer Preview. Selv om alle trin er forklaret omhyggeligt på Sonys hjemmeside, er det ikke lige til at gå i krig med på 5 minutter.

De 12 Sony-enheder, du kan installere Android M på, er:

  • Xperia Z3
  • Xperia Z3 Compact
  • Xperia Z3 Tablet Compact
  • Xperia Z2
  • Xperia Z2 Tablet
  • Xperia Z1
  • Xperia Z2 Compact
  • Xperia Z Ultra
  • Xperia E3
  • Xperia M2
  • Xperia T2 Ultra
  • Xperia T3

Da Android M fortsat er under udvikling, har Sony også fortsat lang vej til at færdigudvikle softwaren, så den ligner det, du kender i forvejen. Derfor er det også indtil videre en helt original udgave af Android M uden Sonys egen brugerflade og selv Googles tjenester, der kører på de 12 tidlige betaudgaver.

Læs også: Android M er officielt – de 6 største nyheder

Formålet med betaudgaven for Sony er dog også ”kun” at sikre, at udviklernes apps er kompatible med Sonys udgave af Android M og fraråder således også, at du benytter de nye versioner til daglig brug, da de næppe er fejlfrie.

Interessant er det i hvert fald, at Sony nu går samme vej som Google og udgiver disse meget tidlige betaudgaver – måske i håb om at sende opdateringerne ud til dig som slutbruger hurtigere end hidtil.

Historien efterfølgende

Tematikken er fortsat aktuel. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 19/6/2015 fulgte vi op med en ny vinkel på temaet Nokia vil lave smartphones igen – Læs videre her. Se de seneste nyhede om temaet her.