Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony vil lave film om Steve Jobs

Sony vil lave film om Steve Jobs

En film som Apple-grundlæggeren er måske på vej.

Det var dæleme hurtigt. Kun få dage efter Steve Jobs død kommer nyheden om, at Sony Pictures vil lave en film om hans liv.

Filmen skal baseres på biografien, der er skrevet af den tidligere Time Magazine-redaktør Walter Isaacson, og som udkommer i USA den 24. oktober (udkommer i Danmark i løbet af november).

Ifølge websitet Deadline.com har Sony Pictures tilbudt det, der svarer til 18 mio. danske kroner, for filmrettighederne til biografien

Sony Pictures havde sidste år stor succes med en film om en anden, noget yngre, teknologilegende, nemlig Facebooks Mark Zuckerberg.

Den 448-sider lange Steve Jobs-biografi er baseret på mere end 40 interviews med Jobs selv og over 100 samtaler med venner, familiemedlemmer, kolleger og konkurrenter. Biografien er autoriseret af Jobs - uden at han har haft redigeringsrettigheder.

Jobs er tidligere blevet filmatiseret i tv-filmen Pirates of Silicon Valley, hvor man fulgte Jobs og Bill Gates i deres opstart, indtil Microsoft investerede i Apple - og dermed sikrede Apples overlevelse.

Læs også:
- Web-TV: Kendt dansker - Jobs var meget mere end dét 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Henrik 10-10-2011 15:55:17

Så skal de cast'e Noah Wyle (ham som også spillede Jobs i "Pirates of Silicon Valley". Det er næsten scary så meget han ligner Jobs!

http://www.imdb.com/name/nm0001864/

0 0

Om brug af cookies