Sony Xperia S, P og U får snart Android 4.0

Sony opdatere sine mobiler på livet løs, nu er skemaet for deres nyeste mobiler blevet lagt ud – se her hvornår de opdateres.

Sony Xperia S, P og U får snart Android 4.0

Sony melder på deres blog nu ud om opdaterings-statussen på deres nyeste mobilserie, nemlig NXT serien.

I NXT serien er mobilerne Xperia S, Xperia P og Xperia U. Alle mobiler blev annonceret under Mobile World Congress, og alle mobiler er enten blevet eller bliver leveret med Android 2.3 Gringerbread.

Men nu får enhederne opdateringen til Android 4.0, lover Sony. Den første i rækken er Xperia S der allerede fra slutningen af juni, begynder at få den nyeste software i sig.

Herefter følge de to andre modeller, hvor Xperia P vil komme kort tid efter Xperia S, og Xperia U forventes at blive opdateret i tredje kvartal.

Sony har på samme tid meldt ud at Xperia Arc og Xperia Neo brugerne, netop nu kan hente Android 4.0 til deres enheder.