Sony Xperia Z1 ”mini” rygtes præsenteret på CES

Mini-Android med top hardware specs. Sony Xperia Z1S er kun 4,3” men har en lynhurtig Snapdragon 800 i maven.

Sony Xperia Z1 ”mini” rygtes præsenteret på CES

Når man ser på mini versioner af populære topmodeller som HTC One, Samsung Galaxy S-serien er det desværre ikke kun skærmen der er mindre, men også hastigheden og det er en skam.

Det vil Sony åbenbart ændre på med Xperia Z1S som er en kompakt sag med 4,3” 720p skærm, men med et bæst af en Snapdragon 800 som drivkraft. Z1S får også 2GB ram, 16GB hukommelse og Sonys imponerende 20MPix, et 2300mAh batteri og LTE. Det hele styres af Jelly Bean 4.3.

Z1S’ skærmopløsning er kun på 1280x720p, men på grund 4,3” størrelsen er pixeltætheden på hele 342 PPI. Den Snapdragon 800 model Z1S får, er formentlig en quad-core 2.2GHz Krait 400 med Adreno 330 grafik. Normalvis parres Snapdragon 800 med en 1080p skærm, så med Z1S’ 720p og de 2GB ram skal du ikke være bange for at mangle kræfter.

Hvornår Z1S kommer til Danmark er uvist, men her på redaktionen er vi begejstret for en mini-version uden mini-specs. Ser du frem til Sony Xperia Z1S?