Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Xperia Z2: Z-serien nærmer sig perfektionen [FØRSTE KIG]

Sony Xperia Z2: Z-serien nærmer sig perfektionen [FØRSTE KIG]

Sony har taget en glimrende telefon, Xperia Z1, og gjort den meget bedre - uden at det kan ses.

Sony Xperia Z2 - meget stilfuld
Sony Xperia Z2 - meget stilfuld

Det går hurtigt hos Sony. Z-serien, det ypperste i Sony design og knowhow, blev først introduceret i februar 2013 for at indtage toppen i Sonys sortiment. Første medlem i Z-familien var Xperia Z, med nyt designsprog i glas og plast men en del nytænkning.

Sony pionerede nemlig den vandtætte topmobil, noget hidtil uset i telefoner af den kaliber. Xperia Z ligner dog ikke nogen kedelig håndværker-mobil. Det er en smuk sandwich af glas og veldrejet plast.

Men Sony hviler ikke på laurbærene. Afløseren Z1 meldte sig på banen bare et halvt år senere. Det nye flagskib lignede forgængeren til forveksling men bragte subtile forbedringer som alu-kanter i stedet for plast. Bag glasfacaden fik indmaden en heftig overhaling med hurtigere processor og stort batteri.

Det bringer os til Sonys kommende Z2, bare et år efter originalen har Sony taget konceptet og finpudset det yderligere.

De ligner hinanden til forveksling Z1 og Z2, men Z2'eren (øverst) føles en smule bedre og virker en anelse slankere
De ligner hinanden til forveksling Z1 og Z2, men Z2'eren (øverst) føles en smule bedre og virker en anelse slankere

Skræmmende ens

Lægger man Xperia Z1 og Z2 ved siden af hinanden er det kun det trænede øje der vil spotte forskellen. Man genfinder samme robuste sandwich-konstruktion med glas på hver flade, adskilt af en afrundet alu-kant. Det der gav et godt indtryk i Z1’eren, virker også her.

Læs også: Kameraduel: Sony Xperia Z2 mod HTC One (M8)

Glas og metal har det med at tynge lidt, men Sony har formået at barbere her og der for at holde vægten og størrelsen nede. Til trods for en 8% større skærm og et 7% større batteri er vægten faldet fra 170 til 163 gram og målene er nærmest uændrede.

Det er en god ting, for Xperia Z1 er en stor krabat og med sine mål på 147x73x8,2mm fylder Z2’eren også godt i jeans-lommen. Den 5,2 tommer store skærm kan betjenes med en hånd, men for undertegnedes hobbit-hænder, kan det til tider være svært at nå alle verdenshjørner.

Mere end bare copy/paste

Men selvom Z1 og Z2 synes at være tvillinger, er der nogle punkter hvor Z2 skiller sig markant ud. Først og fremmest er skærmen ikke bare større, den anvender nu IPS-teknologi. Det betyder at farver og kontrast nu (endelig) er langt bedre, og et flagskib værdigt.

Med det nye flotte lærred kommer også nye højtalere, faktisk to af dem, og de kan spille op i stereo. Det løfter musik og video oplevelsen gevaldigt, og den kan næsten måle sig med lyden fra lydspecialisten HTC One. Ikke nok med det, så kan Z2 anvende sin store regnekraft til at reducere baggrundsstøjen i dedikerede headsets - og det virker overraskende godt.

Xperia Z2 holder fast i det vand og støvafvisende kabinet, til gengæld er det blevet nemmere at komme til. Der er nu kun to flapper der skal åbnes for at få adgang til microSD på den ene side og SIM-kort og USB-port på den anden.

Xperia Z2: Vandtæt og diskræt
Xperia Z2: Vandtæt og diskræt

Værd at vente på

På softwarefronten er det nyeste Android-version der regerer og den hurtigeste processor fra Qualcomm med 3GB RAM der sikrer top-ydelse. Telefonen er stadigvæk i prototype-stadiet kan derfor ikke kommentere nærmere, men på papiret er det lovende.

Generelt ser det ud til at Sony har fastholdt alle forgængerens dyder og rettet de småskavanker som optrådte i den. Summen af de mange bække små lover godt, ja, faktisk kan man ikke længere udsætte noget på denne telefon.

På mobilsiden.dk ser vi frem til at anmelde Sonys nye darling og kan kun begræde at den først kommer i handlen til maj. Sonys nye superstjerne lader bestemt til at være værd at vente på.

Xperia Z1 vs Xperia Z2. Den nye skærm har langt bedre farver - Chrome-ikonet er nu rød igen!
Xperia Z1 vs Xperia Z2. Den nye skærm har langt bedre farver - Chrome-ikonet er nu rød igen!
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

10-04-2014 12:45:48

111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999 111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999 111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999 111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999 111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999

0 0
10-04-2014 12:45:10

111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999 111111111111111111111111111122222222222222222222222222223333333333333333333333333333444444444444444444444444444455555555555555555555555555556666666666666666666666666666777777777777777777777777777788888888888888888888888888889999999999999999999999999999

0 0
michael madsen 07-04-2014 01:01:56

Taget i betragtning af de massive problemer Sony har med at få z1 & z1 compact til at fungere, ville jeg holde mig langt væk fra Sonys produkter til de får styr på softvare. Har selv købt z1 compact som er meget ringe. Se evt kunders kommentare på deres facebookside

0 4
lsj 04-04-2014 01:33:06

ME WANT!!!!!!

11 2

Om brug af cookies