Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Xperia Z3 Compact på vej

Sony Xperia Z3 Compact på vej

Sony springer Z2 Compact navnet over og giver deres kommende lomme-flagskib en overhaling

Med Z1 Compact har Sony vist at det ikke kun er Æble-folket der sætter pris på en lommevenlig toptelefon. Den rette miks af design, holdbarhed og ydelse i en kompakt vandtæt skal har fundet fast plads i top 5 over eftertragtede telefoner på mobilpriser. Senest måtte både den større Z1, samt den nyere Z2 se sig overhalet på mobilpriser.dks hitlister.

Læs også: Sony Z1 Compact anmeldelse - Muskelmobil i kompaktklassen

Nu tyder det dog på at der ikke vil komme nogen direkte afløser, men at Sony vil springe direkte op til Z3 Compact klassen. Det skriver IBTimes. Der antydes at Z3 Compact vil debutere samtidig med Z3 storebror omkring starten af september til IFA messen i Berlin.

Se også: Sony Xperia Z3 - første billeder lækket

Lækkede dokumenter fra Vodafone Tyskland som Xperiablog.net har fået fingrene i, bekræfter også en lancering senest i september. Ifølge dem vil der søsættes kampagner på både Z3 og Z3 Compact i perioden mellem 1. juli og 30 september. Derfor er det nærliggende at mene, at Z3’erne vil få debut inden den 30 september.

Første billeder af Z3-familien
Første billeder af Z3-familien

En kilde fra XDA under det karismatiske dæknavn ’DoomLoRD’ giver også et smugkig på hvordan den kommende Z3 Compact vil se ud. Den nye lommeflagskib vil vokse lidt omkring displayet som når 4,5” størrelse og bevarer samme HD-opløsning.

Indvendigt vil indmaden byde på en lille upgrade fra Qualcomms Snapdragon 800 platform til den nyere 801-variant. I praksis vil det ikke betyde noget kvantespring i ydelse, men 801-platformen brillerer i stedet ved at optimere forbruget og forbedrer batterilevetiden markant.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Søren 10-07-2014 15:46:49

Jeg har prøvet en del af Sony's mobiler og tablets nede i Elgiganten og jeg syntes deres skærme er matte og kedelige i farverne lige meget hvor meget jeg roder med indstillingerne. Jeg kan ellers godt lide størrelsen og designet på deres Compact serie...

1 2
Robert 09-07-2014 16:30:21

Sjovt som de der læk billeder altid har genskin i glasset og er taget med 2mpix kameraer, sådan at man forhåbentlig ikke ligger mærke til hvor fake de billeder er. Der er ikke skyggen af den solide ramme som Sony altid har på deres telefoner, eller den markante runde knap halvvejs nede af siden.

2 2

Om brug af cookies