Sony Xperia Z3+ er nu officiel i Danmark

Sony lancerer i dag sin nye topmodel, Xperia Z3+, som byder på stærke specifikationer i et tyndt og vandtæt design.

Sony Xperia Z3+ er nu officiel i Danmark

Sony præsenterer i dag sin helt nye smartphone, der går under navnet Xperia Z3+ – ganske som forventet tidligere. Det skriver Sony i en pressemeddelelse.

Læs også: Rygte: Sony Xperia Z4 lanceres som Xperia Z3+ internationalt

Hvis du er vild med Sonys hidtige Xperia-smartphones i Z-serien, vil Z3+ heller ikke skuffe. Du får en toptunet smartphone med forbedrede specifikationer, som bibeholder et af de helt store salgsargumenter: Vandtætheden.

Xperia Z3+ er en 5,2” stor smartphone med en Full HD-opløsning på 1080 x 1920 pixels. Du får dermed en pixeltæthed på 424 pixels, som leverer et skarpt billede til alle behov. Både skærm og opløsning er helt identisk med forgængeren, Xperia Z3.

Dimensionerne på den nye Xperia Z3+ afviger heller ikke voldsomt fra forgængeren. Faktisk er både højde og bredde på henholdsvis 146 x 72 mm helt uændret, mens Sony har skrabet 0,4 mm af tykkelsen sammen med 6 gram, der er røget af vægten.

Læs også: Sony Xperia Z4: Officielt ude – i Japan

Af rå kraftværk sidder der den seneste Snapdragon 810-processor fra Qualcomm, som rummer hele 8 kerner. De 4 af dem kører med en lav hastighed på 1,5 GHz for at skåne batteriet, mens der sidder 4 kraftigere kerner på 2 GHz, der slår til, når der skal præsteres under spil eller krævende apps.

Processoren får følgeskab af 3 GB RAM, så du ikke skal bekymre dig om at have gang i for mange ting på en gang uden at Android-styresystemet med version 5.0 Lollipop brokker sig over manglende hukommelse.

Sony udstyrer traditionen tro også sin Xperia Z3+ med muligheden for at indsætte et eksternt microSD-kort, så du kan supplere de indbyggede 32 GB interne lagerplads med op til 128 GB ekstra af slagsen.

Fortsat vandtæt, men flappen er skrottet

Sony har udmærket sig over for konkurrenterne ved at udstyre sine smartphones med en IP65/68-certificering, som giver vand- og støvtæthed ned til 1 meters dybde og i 30 minutter. Det har før krævet en lille plastikflap som beskyttelse ved den sårbare USB-port.

Læs også: Så meget ligner Sony Xperia Z4 forgængeren

Som første gang vist med Xperia Aqua A4 ved Mobile World Congress, har Sony formået at opretholde vandtætheden, selv om USB-porten nu ikke er beskyttet. Den er nu rykket ned i bunden som på mange andre smartphones.

Samme stærke kamera bag på

Sony fortsætter succesen med bagkameraet på 20,7 MP af Exmor RS-typen, som er i stand til at tage ganske højdetaljerede billeder. Du har tre tilstande at råde over, som hedder ”best portrait”, ”best landscape” og ”best food”, som hjælper dig med at få de bedste billeder i hus.

Selfie-kameraet foran er derimod udskiftet fra det tidligere 2,2 MP til 5,1 MP. Her vil du igen opleve, at kameraet er i stand til at fange alle detaljer, når der skal tages selfies på farten.

Mindre batteri, men hurtigere opladning

På batterifronten er Sony Xperia Z3+ dog gået en smule ned i kapacitet. Hvor forgængeren rummede et ganske stort 3.100 mAh batteri, er kapaciteten nu røget cirka 5 % ned i størrelse til 2.900 mAh. Det er ikke nogen altafgørende forskel, men trods alt et lille skridt i den forkerte retning.

Heldigvis kan Sony glæde med Quick Charge 2.0-teknologien, så du på kun 45 minutter kan oplade batteriet nok til et dags forbrug. Med andre ord kan du også oplade batteriet til hele 60 % af kapaciteten på kun 30 minutter, hvilket opvejer den lille nedgang i kapaciteten gevaldigt.

Pris og tilgængelighed

Allerede i dag kan du herhjemme i Danmark forudbestille den nye topmodel fra Sony med levering fra den 26. juli. Xperia Z3+ kan blive din for en vejledende udsalgspris på 5.499 kroner og findes i farverne hvid, sort, kobber og aqua-grøn.

Hvis du slår til fra i dag klokken 12.00 og frem til torsdag den 25. juni, får du et actionkamera med modelnavnet HDR-AZ1 med i købet kvit og frit. Kameraet har en værdi af 2.499 kroner og er en sand GoPro-konkurrent.

Specifikationer

  • Mål og vægt: 146,3 x 71,9 x 6,9 mm, 144 gram
  • Skærm: 5,2” Full HD, 424 PPI
  • Ydelse: Snapdragon 810 octa-core, 4 x 1,5 GHz + 4 x 2,0 GHz, Adreno 430-grafikchip
  • Kamera: 20,7 MP, digital billedstabilisering, 4K-video, frontkamera 5 MP
  • Lager: 32 GB med mulighed for udvidelse med microSD-kort (128 GB)
  • Batteri: 2.930 mAh ikke-udskifteligt batteri
  • Netværk: WiFi, 2G, 3G og 4G (Cat. 6 LTE)
  • Software: Android Lollipop 5.0
  • Pris: 5.499 kr.

Efterfølgende nyt

Temaet er stadig relevant. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 24/5/2015 samlede vi op på historien og publicerede en historie med fokus på MobilePay opruster, Samsung følger op på kritik og test af LG-flagskibKlik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..