Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Xperia Z4-billeder lækket på Twitter

Sony Xperia Z4-billeder lækket på Twitter

Flere lækkede billeder af Sony's kommende topmodel, Xperia Z4, spredes i disse dage på nettet og viser designet frem.

Sony er i fuld gang med at gøre næste topmodel klar, som bliver den fjerde generation i Z-serien, og nu vælter billederne frem af Xperia Z4.

Indtil videre har Sony formået at holde det næste store sats hemmeligt for nysgerrige sjæle, men den går ikke længere. En Twitter-bruger ved navn @OnLeaks har nemlig fået fingrene i fire billeder, der viser renderinger af Sony's flagskibsmodel.

Læs også: Sony på vej med Xperia Z4 tablet

Det er samme person, som står bag de lækkede billeder af LG G4, som vi for nyligt skrev om. På trods af, at Twitter-kontoen blot er 2 uger gammel, har han allerede spredt rygter om en lang række produkter, som umiddelbart virker ægte.

Tilbage til Sony Xperia Z4, som han nu har lækket: Billederne er af en relativ høj opløsning, hvilket er et sjældent syn blandt lækkede billeder. De nye Z4-billeder viser telefonen frem både forfra, bagfra og med skærmen vendt opad og nedad.

Her ses Sony Xperia Z4 på en rendering med de ændrede højttalere og synlige USB-port.
Her ses Sony Xperia Z4 på en rendering med de ændrede højttalere og synlige USB-port.

Ved første øjekast er der ikke den store forskel fra Z4 i forhold til forgængeren – præcis som det er tilfældet med LG G4 i forhold til LG G3. Hvis man kigger nærmere, bemærker man, at højttalerne er placeret en anelse anderledes. De er rykket helt ud mod top og bund og er væsentligt tyndere og bredere.

Læs også: Første billede af LG G4 lækket

Samtidig er Micro USB-porten nu helt synlig og er placeret i bunden. I Z3 er den gemt bag en beskyttelsesflap sammen til venstre. Det betyder altså, at du meget nemmere kan tilslutte oplader og andre enheder til telefonen end førhen.

Om det så bliver på kompromis af IP68-certificeringen (støv- og vandafvisning), som Sony har fået stor ros for at udstyre alle topmodeller med, vides ikke.

Sony kan meget vel opnå samme støv- og vandtæthed på trods af den åbne USB-port. Det formåede de nemlig med Xperia M4 Aqua, som blev offentliggjort under Mobile World Congress i Barcelona.

De tre knapper i højre side, tænd/sluk, lydstyrke og udløserknappen, er alle placeret som du kender det. Ved siden af USB-porten i bunden er der lavet et lille hul, hvori man formentlig kan indsætte en snor eller lignende som i forgængeren.

Kameraet og den tilhørende blitz bagpå er også placeret på samme måde som før. Det samme gælder for tilslutningen af et 3,5 mm jackstik, der sidder i toppen, mens den tildækkede mulighed for microSD-kort er flyttet over på venstre side, hvor USB-porten tidligere var placeret.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Johannes Aagaard 17-03-2015 18:24:11

Hvis billederne står til troende, så ville det undre mig meget, at Z4'eren ikke får USB-C, for den nuværende standard er virkelig irriterende at have med at gøre - http://www.techtimes.com/articles/39162/20150312/android-smartphones-might-soon-sport-usb-c-connector.htm. Svært er det ligeledes at vurdere ud fra billederne, men personligt ville jeg klart foretrække polycarbonat på bagsiden frem for glas.

Det er dog et flot og stilrent design.

2 1
Da Nizzel 17-03-2015 17:26:24

De billeder her, passer også meget godt med billeder her
http://www.nowhereelse.fr/coque-sony-xperia-z4-105533/

1 0
Martin 17-03-2015 12:37:08

Det kan være at vi får trådløst opladning.

3 1
Daniel Tyrrestrup 17-03-2015 13:32:59

Jeg vil hellere have Dock'en

1 1
Daniel Tyrrestrup 17-03-2015 11:13:22

Umiddelbart så mangler magnet-opladeren! Hvilket jeg mener er et skidt tilbage for Sony!

2 1
cas 17-03-2015 11:32:21

Du har helt ret - det overså jeg. Er rigtig glad for den feature på Z3, men primært fordi jeg skal fjerne dæksel fra mikro-usb.
Så kan de samtidigt sælge os en ny dock :-)

5 0
cas 17-03-2015 10:42:26

Mht. validering af @onleaks billedernes ægthed, så er der noget som tyder på de er gode nok. Lollipop er netop launchet til Z3 (fik min opdatering i går) og i forbindelse med den, så er der lavet om på uret på desktop og lockscreen. Det er magen til det på @onleaks billeder.

5 0
cas 17-03-2015 10:39:00

Er den voldsomt tilfredse ejer af Z3 og ender vel også med at anskaffe mig en Z4, HVIS....bagsiden ikke er lavet i det samme skrøbelige (og tynde) plast, som Z3'eren. Har haft min nuværende i et halvt år og plastbagsiden er knækket to gange.Den har aldrig været tabt, så det må være sket mens den har været båret i venstre forlomme, hvor tlf. altid ligger. Det er ikke godt nok, at en så dyr telefon er så sårbar og hvad kan jeg så bruge vand- og støvtæt til? :-)

8 0
Andreas 17-03-2015 19:41:26

Jeg troede at Z3's bagside var lavet af glas? Det skriver de da i alle anmeldelserne, eller tager jeg fejl?

Edit:
Jo nu fik jeg tjekket det. Bagsiden er lavet af glas, hvilket er det tåbeligste materiale man kan bruge som bagside til en mobil.

Apple forsøgte sig også med glas bagside ved iPhone 4. Det var et dumt valg.. Fatter ikke at Sony og Samsung begår samme fejl med Z3 og den kommende S6. Godt der er andre Android muligheder.

Jeg ville bare gøre opmærksom på det, fordi du lige gav en uberettiget sviner til det fantastiske materiale, plastik.

Jeg vil bare have en god solid plastik telefon. Ikke noget koldt og tungt metal eller skrøbeligt glas. Nej tak.

1 0
cas 18-03-2015 09:02:53

Jeg ved at det skrives diverse steder, at bagsiden er lavet af glas, men i den danske forretning hvor jeg har fået det udskiftet begge gange, siger de at det er tyndt plast (det er originale stumper, som er brugt).
Bagsiden bliver endvidere ridset bare af at blive båret i en bukselomme, så jeg er tilbøjelig til at tro på hvad de siger.

0 2
Kurt L Andersen 18-03-2015 10:36:11

Nu har jeg haft min Z3 i et ½ år og den ligger ofte sammen med nøgle og mønter og IKKE 1 ridse og min er af glas og ikke plastik, plastik er ikke kold det er glas!!
Du må have bukser af sandpapir ;)

2 1
cas 18-03-2015 14:17:49

Jeg vil bestemt ikke være påståelig - er jo enig i, at der alle steder står at det er glas (som jeg også skriver) ovenover.....refererer hvad de sagde i butikken, hvor de har skiftet det begge gange.
Min bagside er i øvrigt ikke kold og du ved godt, at bagsiden ikke er lavet i ridsefrit "glas", ik'? Tro mig, min telefon ville ikke overleve en time i samme lomme som mønter og nøgler, uden at være ridset! ;-)

0 0

Om brug af cookies