Sonys VAIO-computere genopstår med monster-laptops

Der har været mange spekulationer om fremtiden for Sonys VAIO-brand, men nu genopstår VAIO med to nye computere.

Sonys VAIO-computere genopstår med monster-laptops
Hvis du holder af Sonys VAIO-computere, er der gode nyheder. Den tidligere Z-zerie med high-end-ultrabooks vender i dag tilbage i form af to nye produkter: VAIO Z og VAIO Z Canvas.

Sony solgte for et år siden sin PC-division til investeringsfonden Japan industrial Partners i et ønske om at fokusere mere på smartphones og tablets. De seneste års enorme vækst for smartphones og tablets har ramt computerproducenterne hårdt, inklusiv Sony.

Med salget frygtedes samtidigt et farvel til det vellidte VAIO-brand, som Sony solgte sine bærbare computere under.

Men ligesom Lenovo formåede at bringe IBM’s ThinkPad-brandet tilbage er VAIO’s nye ejere i færd med at genoplive brandet. Det sker i dag med  lanceringen af to nye VAIO-hybridcomputere.
VAIO Z

Klapsammen-bærbar bringer VAIO på banen igen

Efter et års uvished præsenterer VAIO modellerne VAIO Z og VAIO Z Canvas.

VAIO Z er topmodellen og koster $1.600 svarende til 10.500 kroner. Det er en ultrabook med Windows 8.1, der byder på spændende specifikationer. Skærmen er 13,3” og har en opløsning på 2.560 × 1.440 pixels. Der er to varianter af VAIO Z med enten en Intel Core i5- eller i7-processor. Begge varianter er udstyret med Intel Iris-grafikteknologien og en SSD.

De specielle hængsler gør det muligt at vende skærmen helt om, så formfaktoren minder om en tablet. Ifølge VAIO selv er der tale om en ”monster-PC”, og det tyder på, at der er noget om det. Batteriet skulle således holde i mere end 15,5 timer ved normalt brug og 18 dage i standby.

Læs også: Toshiba Satellite Click Mini: ny hybrid i letvægtsklassen

VAIO Z Canvas er en hybrid mellem en tablet og computer med en 12,3” skærm, som har en opløsning på 2560 × 1704 pixels. Denne kører også med Windows 8.1. En Intel Core i7-processor med Iris Pro-grafik driver også denne tabletcomputer. Hvad der skiller denne ud fra andre er muligheden for at frakoble tastaturet og bruge en stylus i stedet for. Her har vi at gøre med en ”monster-tablet” ifølge VAIO.

Du kan altså med disse kombinere styrken fra en bærbar computer sammen med formfaktoren fra en tablet alt efter dine behov.

VAIO Z, den større computer, kan forudbestilles allerede i dag i Japan, mens den mindre tabletcomputer ikke kan forudbestilles før slutningen af maj. Den konkrete lanceringsdato er endnu uvist. VAIO melder samtidig intet om, hvorvidt de to monster-enheder får debut udenfor Japan.

Mere til sagen

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Efterfølgende d. 6/2/2015 bragte vi artiklen Microsoft Windows RT får livslineKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Se de seneste nyheder om emnet her.