Soundhound 5.0 nu klar i Google Play

Enten bruger du Shazam eller Soundhound, uanset hvilken burde du prøve den nye version 5.0 der byder på masser af nyt.

Soundhound 5.0 nu klar i Google Play

Shazam og Soundhound er to applikationer til smartphones, der gør det muligt at finde frem til det musiknummer, du ikke lige kan huske navnet på. Begge gør det fantastisk, men Soundhound har lige en tand ekstra at give af, efter seneste opdatering.

Med Soundhound 5.0 får du nu endnu hurtigere musikgenkendelse, bedre album fremvisning, sangtekster, og links til hvor du kan købe det ønskede musiknummer.

Desuden er det muligt at komme til at lytte til det fulde nummer, igennem YouTube, for Soundhound linker også dertil.

Generelt er Soundhound smart, hurtig, nem at anvende, og overskuelig. Sammen med opdateringen er også forsiden blevet mere aktiv, og det er nu muligt at se top artister og top sange, baseret på antal søgninger.

Spotify er også blevet integreret med Soundhound, samt andre små detaljer. Hent den nye version af Soundhound her i Google Play.