Specifikationer på Samsungs runde smartwatch afsløret

Samsung arbejder på sit første runde smartwatch med navnet Gear A. Nu er specifikationerne for uret dukket op.

Specifikationer på Samsungs runde smartwatch afsløret

Motorola var med Moto 360-uret først ude med et smartwatch med en rund skærm, og siden har flere øvrige producenter som LG, Huawei og Alcatel gået i Motorolas spor.

Nu er det snart Samsungs tur til at byde ind med et rundt smartwatch, Gear A, som dog er udskudt til efteråret. Hjemmesiden SamMobile har fået fingrene i alle specifikationerne til det kommende Samsung-ur, og der er bestemt ikke gået ned på disse.

Læs også: Samsungs næste smartwatch bliver rundt

Det runde Gear A-ur får således en AMOLED-skærm med en – i urverdenen – høj opløsning på 360 x 360 pixels og er udstyret med en Exynos 3472-processor med to kerner. Den kører med en hastighed på 1,2 GHz sammen med en Mali-400-grafikchip med en hastighed på 450 MHz. Du kommer altså næppe til at mangle kraftværk til de relativt lette opgaver, som et smartwatch skal kunne udføre.

Af RAM vil der sidde 768 MB, hvilket er mere end de fleste, hvis ikke alle hidtidige, smartwatches. Gear A rummer 4 GB intern lagerplads, hvilket også ses hos konkurrenterne. Det hele holdes kørende af batteriet, som er på 250 mAh. Det er en tand mindre end Samsungs seneste Gear S-smartwatch, men stadig mere end Apple Watch.

Læs også: Samsungs næste smartwatch udskudt til efteråret

Som flere andre smartwatches vil Gear A have en WiFi-forbindelse med WiFi Direct-understøttelse og selvfølgelig Bluetooth 4.1 til at holde en strømbesparende forbindelse til din smartphone. Hvad de færreste smartwatches er udstyret med, er GPS, men det er det kommende Gear A til gengæld, som kan være ganske nyttig til sportsaktiviteter.

Øvrige sensorer i uret lyder på et accelerometer, gyroskop, barometer og den næsten obligatoriske pulsmåler. Traditionen tro benytter Samsung sig ikke af Googles Android Wear-styresystem, men i stedet sit eget Tizen, som nu bliver særligt tilpasset det runde skærmformat.

Lanceres samtidig med Galaxy Note 5

Efter en forsinkelse til dette efterår forlyder det, at Samsung vælger at løfte sløret for uret samtidig med offentliggørelsen af Galaxy Note 5. Denne annoncering finder efter sigende sted allerede den 12. august sammen med præsentationen af endnu en smartphone, Galaxy S6 edge+.

Ifølge SamMobile foregår det gennem en klassisk Samsung Unpacked-event, som du kan forvente livestreamet som førhen.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden gik videre med sagen. 15/6/2015 gik vi videre med artiklen om Nokia droppede smartwatch – sådan ser det udKlik her for den efterfølgende artikel.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.