SPILTEST: Iron Man 2

Mobilsiden.dk har testet mobilspillet til den biografaktuelle film “Iron Man 2”.

SPILTEST: Iron Man 2

Spillet starter med Tony Stark, der er “Iron Man”, iføres den nye Iron Man dragt. I de første missioner er man Iron Man, men jo længere man kommer i spillet, kan man vælge, om man enten vil være Iron Man eller War Machine.

Begge figurer kan flyve, bruge lasere og udføre de samme angreb osv. Man optjener experience points, der imellem missionerne kan opgradere de forskellige egenskaber

Spilleren bliver ført på tværs af New York City, ned under vandet o.m.a. imens man forsøger, at kæmpe sig igennem de forskellige missioner og niveauer, der er i spillet.

Iron man 2 nyt artikelfoto
Iron Man 2, Screenshot

Super grafik

Spillet er nemt at navigere rundt i, og måden man styrer Iron Man på, er meget intuitiv, og det fungerer rigtigt godt.

Grafikken i spillet er også super flot, og det får mig til at tænke på, hvor meget der er sket med mobilspil de sidste par år.

Konklusion

Gameloft viser med dette spil, at de stadig kan producere de bedste mobilspil. Ikke alene er grafikken i top, men selve spillet fungerer også godt på en mobiltelefon.

Det eneste minus ved spillet er, at der kun er 9 baner. Man kan derfor indenfor overskuelig tid gennemføre spillet – og når først man har gjort det, så er det ikke sjovt længere. Men det sætter jo selvfølgelig sine begrænsninger, at det er et mobilspil.

Men spillet er underholdende, og spændende. Så i samarbejde med Gameloft får Iron Man kæmpet sig op på 5 ud af 6 stjerner.

For yderligere informationer se Gameloft’s hjemmeside.

Læs mere: 
Gameloft 10 år
Gameloft den ukronede mobilspilkonge
Gameloft: Iron Man og Spider-man på vej