Spotify afkræves milliarderstatning for ulovlig streaming

Streaminggiganten sagsøges for manglende betaling til musikere.

Spotify afkræves milliarderstatning for ulovlig streaming

Har du sunget med, da du streamede tidsløse hits som Guns’n’Roses ’Yesterdays’ eller Franki Vallis ’Can’t take my eyes off of you’ er det muligt, at kunsterne bag ikke har fået deres fair andel i glæderne.

Musikselskabet BlueWater Music, som i dag administrerer rettighederne til musikeren Bob Gaudio samt klassikere fra bl.a. Guns’n’Roses, Franki Valli, Player og Miranda Lambert mener at deres rettigheder er blevet brudt og stævner derfor Spotify. Streaminggiganten sagsøges for i alt 345 mio. amerikanske dollars, svarende til rundt regnet 2,2 mia. kroner.

Se også:  Spotify vil begrænse store albums til betalende brugere

Tvistens kerne ligger i de såkaldte ’mechanical licenses’ – et begreb der dækkes under den amerikanske rettighedslovgivning, hvor udbydere, her Spotify, skal underrette og betale rettighedsindhaveren for brug af musikken. Denne aftale har Spotify opnået med store dele af musikindustrien, men BlueWater Musics mener, at Spotify har omgået deres krav på ’mechanical licensing’.

Spotify har tidligere været på kant med musikindustriens rettighedsindhavere. I 2016 indgik selskabet et forlig med den amerikanske brancheforening National Music Publisher’s Association (NMPA). I måtte selskabet slippe 191 mio. kroner til foreningen som en del af forliget. Et andet kollektivt søgsmål endte i 2016 i et forlig, som betød en ekstraregning på 277 mio. kroner til Spotify.

Læs også:  Spotify ramt af milliardsøgsmål for manglende honorarer