Spotify gør status for året 2014

Et af de mest populære steder at høre musik er Spotify, og de har fundet årets trends og topnavne

Spotify gør status for året 2014

Spotify skal selvfølgelig ikke snydes for at lave en lille årsopgørelse, så alle kan følge med i, hvad der har rørt sig på musikfronten i år. Streamingtjenesten har fundet frem til de største numre, de største navne og nogle spøjse tendenser i året, der går på hæld.

Ed Sheeran har haft et godt år både i Danmark og internationalt. Han er nemlig ifølge Spotify årets mandlige artist, og han er også bag årets mest populære sang i Danmark. Årets kvindelige navn i verden blev Katy Perry.

Læs også: Spotify giver dig vennernes musik

Sammen med en række kåringer af topnavne, numre og albums er også et par kuriøse fund. Eksempelvis var 30. maj den gladeste dag på året målt på musik. Der blev spillet mere glad musik end nogen anden dag.

Spotify kunne også se, at der blev streamet væsentligt mindre musik fra tjenesten den 8. juli i år i Brasilien. Det er meget muligt, at det har noget med fodbold at gøre, da det var dagen, hvor Brasilien blev kørt rundt af Tyskland i en kamp ved VM, som brasserne tabte hele 7-1.

Alle kåringerne og de sjove tendenser kan findes på denne side.

Sagen videre

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 16/12/2014 fulgte vi artiklen op med et indlæg omkring WOOFit JAM – Stor lyd på farten[TEST] – Du kan læse den her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.