Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stadig ingen T2 smartphone fra Lumigon

Stadig ingen T2 smartphone fra Lumigon

Den danske mobilproducent Lumigon lader endnu engang deres kunder tilbage med skuffelse. Der er stadig ingen tegn på T2.

Lumigon T2 i salgsæsken. (Foto: Mobilsiden.dk).
Lumigon T2 i salgsæsken. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Scenen var sat i Barcelona tilbage i februar måned, under verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, hvor danske Lumigon præsenterede deres smartphone T2.

Ved samme lejlighed svarede Lars Gravesen, direktør i Lumigon A/S, også på den kritik firmaet er blevet mødt af. Han fortalte også, hvorfor deres første telefon T1 aldrig blev til noget.

- Lumigon T2 – dansk smartphone er en realitet

Dengang var meldingen, at Lumigon T2 ville blive tilgængelig på udvalgte markeder i Europa og Asien, i løbet af den første halvdel af 2012. I juni måned skrev vi på Mobilsiden.dk, at Lumigon T2 nu forventes på markedet efter sommeren 2012.

Tiden er snart gået

Med et hurtigt blik på kalenderen kan vi nu konkludere, at fjerde kvartal er 2012 er lige om hjørnet. Dermed er første halvdel af året længe gået.

Konklusionen er derfor, at Lumigon T2 ikke nåede markedet, hverken i første halvdel af 2012 eller ”efter sommeren”.

Lumigon T2 kommer også i hvid

På Lumigons Facebookside søgte firmaet, i slutningen af juli måned, personer til at teste softwaren på telefonen, som de senere også meldte ud var fundet.

Utålmodige købere

Men siden da har der været stilhed om produktet. Til trods for, at der på Facebooksiden er en række personer, som gerne vil have telefonen nu og ikke vil vente længere.

Ifølge kalenderen er det også efterår nu og der er stadigvæk ikke nogen T2-telefon i sigte. Presset på Lumigon vokser dag for dag – og kunderne frygter måske en gentagelse af T1

Den mystiske telefon

Det er ikke lykkedes, at få en kommentar til sagen fra Lumigon.

- ”Vi har ingen kommentarer,” er den kortfattede mening fra den presseansvarlige ved Lumigon, Rikke Juul Hansen.


Læs også:
Eksperter i tvivl om Lumigons chancer

Web-TV: Lumigon optimisme i februar 2012

Web-TV: Derfor kom T1 aldrig

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 20-09-2012 19:12:15

Ja jeg glæder mig til næste opdatering fra Lumigon og jeg har også altid et par poser popcorn klar til at blive smidt i ovnen, ren hygge!

Ja underholdning er der masser af men en telefon det får vi ALDRIG at se.

0 0
Belgarion 20-09-2012 15:55:27

Er jo lidt latterligt at alt hvad de har at sige er ingen kommentare, jeg havde virkelig håbet at lumigon ville komme med en tlf for den så da lidt spændende og flot ud.. Meeeeen det er jo fuldstændig outdatet spec den har.. Der kommer ikke mange tlf ud med så lave spec som den har, og da slet ikke til den pris de vil forlange. Jeg ansøgte selv om at være tester, men fik aldrig svar tilbage. Og tror ikke de har nogen der tester dem. Det er ren luft det hele, et stort medie stunt.. Og er da synd at når der endelig er nogen der vil lave en dansk mobil tlf, at de tager så meget pis på os alle sammen, det er alt alt for useriøst!

0 0
August 20-09-2012 17:01:06

Har lige været inde på Lumigons hjemmeside og se T2 specs:

1,4 GHz Qualcomm single-core Snapdragon S2...........

Android 4.0...........

Det eneste, der lyder lidt fedt, er, at de reklamerer med, at man kan putte Micro SDXC kort på 2000 GB i den. En telefon med 2008 GB plads til rådighed!!! Lyder lidt overdrevet eller hvad mener I?

0 0
DX 20-09-2012 14:26:55

Selv Apple har - langt om længe - fattet at forbrugerne vil have større skærme. Så mon ikke de skal springe T2 med 3,8" skærm over og gå direkte til T3, den burde kunne være klar til 2015 med en 4 tommer skærm, som så vil være forældet til den tid ;)

0 0
mawteN 20-09-2012 15:52:09

Ja, til den tid render man vel rundt med 7" skærme, eller....? ^^

0 0
Mads Knudsen 20-09-2012 14:02:22

Fedt på det første videoklip at play-knappen sidder som en rød klovnenæse.
Det passer meget godt til et så useriøst firma.

0 0

Om brug af cookies