Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Status: Første kvartal 2007

Status: Første kvartal 2007

Status på første kvartal 2007: Sony Ericsson har fremgang og overskud. Nokia har nedgang - men stadig overskud. Motorola har nedgang og underskud.

Satsningen på mobiltelefoner med kamera og mp3-afspillere har givet pote for Sony Ericsson, der aktuelt på verdensplan er den fjerdestørste producent.

Regnskabstallene for første kvartal viser, at Sony Ericcson har mere end fordoblet sit overskud, der endte på 1,8 mia. kroner.

Nokia ligger stadig forrest på antallet af solgte enheder. Alligevel måtte finnerne konstatere at nettoverskuddet faldt 6,6 procent til 7,3 mia. kroner. Årsagen til nedgangen skal findes i, at Nokia går ind på nye markeder som Kina og Indien, hvilket får stykprisen til at falde. I antallet af solgte enheder havde Nokia fremgang på 21 procent til 91,1 millioner.

Set over en fireårs periode har amerikanske Motorola for første gang nedgang i salget. Første kvartal gav et underskud på 1 mia. kroner.

I første kvartal 2007 blev der solgt 252 millioner mobiltelefoner.

Hitliste: Markedele i første kvartal 2007

1. Nokia: 36 %
2. Motorola: 17,5 %
3. Samsung: 13 %
4. Sony Ericsson: 9 %

Hitliste: Solgte enheder i første kvartal 2007

1. Nokia: 91,1 millioner enheder
2. Motorola: 45,4 millioner enheder
3. Samsung: 34,8 millioner enheder
4. Sony Ericsson: 21,8 millioner enheder

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies