Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Steve Ballmer ude af Microsofts bestyrelse

Steve Ballmer ude af Microsofts bestyrelse

Den tidligere topchef for Microsoft, Steve Ballmer, har valgt at trække sig fra bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Steve Ballmer har meddelt Microsofts øverste chef, CEO Satya Nadella, at han træder ud af selskabets bestyrelse med øjeblikkelig virkning.

Meddelelsen fra Steve Ballmer kommer i et brev til Satya Nadella, der er offentligt tilgængeligt. I brevet beskriver Ballmer, at han har overvejet sin situation nøje, og føler tiden er inde til at trække sig, og lade nye kræfter komme til.

Ballmer opkøbte for nylig basketballholdet Los Angeles Clippers, og det er blandt andet hans engagement i klubben der gør, at Ballmer ikke mener han har tid til at passe sin plads i bestyrelsen hos Microsoft.

I et svar til Steve Ballmer takker Satya Nadella for Ballmers mangeårige støtte og engagement, og ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.

Kilde: Microsoft

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies