Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Steve Jobs får stadig nye patenter

Steve Jobs får stadig nye patenter

Selvom han døde i 2011, så får Steve Jobs stadig tildelt patenter - faktisk rigtig mange af slagsen

Steve Jobs' navn står lige nu på 458 patenter, og det er ikke så lidt. Noget af det der gør det specielt er, at 141 af dem er blevet tildelt ham efter hans død i 2011. Det er næsten en tredjedel af alle hans opfindelser, der er blevet krediteret til ham posthumt.

Læs også: Steve Jobs laver den helstøbte smartphone [BAGGRUND]

Jobs' første patent hed noget så simpelt som 'personal computer' og beskrev Apple III, mens hans nyeste patent er designet på den ikoniske butik i New York, der er en stor glaskube.

Patenter er ofte længe om at gå igennem godkendelsesprocessen, og derfor er det ikke så mærkeligt, at der går længe fra ansøgningen af patentet til godkendelsen. Også Jobs' første patent var længe undervejs, da det blev godkendt i 1983, men indsendt i 1980.

Jobs' mange opfindelser

Efter Jobs' død stillede mange spørgsmålstegn ved, om Apple kunne blive ved med at være innovative og beholde deres position på markedet. Den nye chef, Tim Cook, har eksempelvis ikke et eneste patent med sit navn på.

Apples position er lige så stærk, hvis ikke stærkere, som da Jobs døde, og det ser ud til at fortsætte.

Jobs bliver hyldet som en af tidernes største opfindere og innovatorer, som er hovedårsagen bag Apples store popularitet verden over.

Læs også: Haunted Empire, Apple Efter Steve Jobs - ny bog lige på trapperne

Det bliver han ikke mindst på grund af, at han var med inde over mange beslutninger og processer i Apple, og det tyder de mange patenter også på. Ikke mindst Jobs' glæde for at få elektronik og software til at ligne dets modstykke i den virkelig verden.

Eksempelvis når lommeregneren på computeren ligner en fysisk lommeregner, eller et interface til en radio ligner en virkelig radio.

Mere designer end opfinder

Mange af Steve Jobs' patenter er ikke opfindelser i klassisk forstand, som dækker over et helt nyt produkt. En stor del af patenterne med Jobs' navn på omhandler design og udseende – ligesom patentet på glaskuben i New York.

Florian Mueller, som er patentkonsulent og har fulgt patenter omkring iPhonen tæt, mener ikke, at Steve Jobs er en stor opfinder.

Læs også: Teamet bag Facebook-filmen er nu klar til Steve Jobs

”Hvis man spurgte Edison, Bell og Whitney, om Jobs var en stor opfinder, så ville de have respekt for hans arbejde. Men de ville ikke kalde ham en af deres egne,” siger Mueller.

Et andet kritikpunkt omkring Jobs patenter er, at han ofte står nævnt sammen med mange andre mennesker. I en retssag mod Google og Motorola i 2012 måtte dommeren bede Apple advokater om at lade være med at kalde det aktuelle patent for 'Steve Jobs-patentet', blandt andet fordi der var 25 andre navne angivet som ophavsmænd.

Uanset titel var der indflydelse

Om man ser på Steve Jobs som opfinder, designer eller noget derimellem, så er det svært at komme udenom hans indflydelse på Apple og hele tech-industrien.

Han var kendt som en meget bestemt og egenrådig mand, som ofte fik sin vilje, og det har været med til at forme firmaet, til det vi kender i dag. Jobs fokus på detaljen har gjort, at han har været med inde over mange beslutninger og processer, og selvom han ikke har opfundet alting fra Apple, så var han en medbestemmende faktor i mange ting, da han levede og var i firmaet.

Læs også: Steve Jobs' mindestatue afsløret

Tim Wasko, som var udvikler for Apple, fortæller om en knap, han var kommet på, som opførte sig som en iris. Han fortæller, at Jobs kom med feedback og forslag, som var så betydelige, at hans navn på patentet var helt berettiget, som et eksempel på, hvor mange detaljer Jobs' var inde over.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies