Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Steve Jobs fravær kan blive katastrofal for Apple

Steve Jobs fravær kan blive katastrofal for Apple

Apple har promoveret sig så stærkt med Jobs som frontfigur, at hans sygdom kan have seriøse konsekvenser for virksomheden.

Steve Jobs, overhovedet i Apple, har for anden gang trukket sig fra virksomheden på grund af sygdom. For kun to år siden havde han et længere forløb væk fra Apple, hvor han kæmpede mod en leversygdom.

Da sygemeldingen blev annonceret for et par dage siden, kvitterede aktiekursen med at falde drastisk. Men også på sigt kan Steve Jobs fravær blive kritisk for virksomheden. Det skriver Computerworld.

Steve Jobs ER nemlig Apple, og er i en sjælden grad forbundet til branded. Offentligheden har det indtryk, at Apples succes i meget høj grad hænger sammen med Jobs indsats.

Det understreges af, at Apple var i store problemer, da Jobs i 80'erne i en periode var tvunget ud af virksomheden. Da Jobs vendte tilbage i 1997, gjorde innovationen det også.

Ukendt vikar

Microsoft har tidligere stået over for samme udfordring, men det lykkes helt anderledes dem at udfase Bill Gates over en længere periode, mens Steve Ballmer langsomt blev kørt i stilling, og efterhånden blev kendt og anerkendt nok til at kunne bære branded videre.

På trods af Steve Jobs tidligere sygdomsforløb er det på ingen måde lykkes Apple at gøre det samme, hvis de da overhovedet har forsøgt.

Jobs overlader også denne gang styringen af virksomheden til driftdirektør Tim Cook, der er fuldstændig ukendt for den brede befolkning, selvom han i årevis har stået for den daglige drift af Apple.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten 20-01-2011 22:13:34

Man skal altså ikke følge meget med i IT-industrien for at vide, hvem Tim Cook er. Han har gentagne gange været en del af Apples årlige pressemøder, hvor Steve Jobs - og de andre store profiler - præsentere nye produkter.

Han har været nævnt et utal af gange i artikler, de sidste par år, mht. Steves sygemeldinger.

Hvis det er fordi, der menes, at vi skal "ned" på Hr. og Fru. Jensen-kendskab, så tror jeg såmen heller ikke de vil kunne identificere Steve Jobs ud fra et billede :-)

0 0
Kristoffer 20-01-2011 09:21:05

"Det understeges af, at Apple var i store problemer" - bare for at være besværlig, så mangler der nok et lille r der, ellers er det godt nok en speciel sætning :)

0 0
Kokomo 19-01-2011 21:54:32

man kan jo ikke forvente, at han aldrig bliver syg. det er menneskeligt. kan godt være macfans tror han er udødelig, men det er han altså ikke. han er jo ikke chuck norris

0 0
Kasper Sverkel Rasmussen 19-01-2011 19:24:05

May skriver:

... Selvom han i årevis har stået for den daglige drift af Apple.

Det passer jo ikke, ellers er der nogen jeg har misforstået... Det er Steve Jobs der står for den daglige drift af Apple. Det kan du bla. læse mange steder på nettet hvor sider som Engadget, Gizmodo og Apple selv skriver at Tim Cook overtager den daglige drift af Apple da Steve Jobs midlertidigt har trukket sig tilbage...

Desuden... Da Jobs sidst var væk i et halvt år stod Tim Cook for ledelsen og man kan jo ikke lige frem sige at det gik dårligt for dem selvom Jobs var væk...

0 0
May Frederiksen 20-01-2011 11:28:28

Hej Kasper,
når nu han er driftchef, tror du så ikke han tager sig af noget drift? :) På Wikipedia står der under hans beskrivelse, at "His primary responsibility is managing day-to-day operations at the company." Det oversætter jeg frit til, at han står for den daglige drift. Måske tager jeg fejl, men umiddelbart vil jeg fastholde min påstand :). Desuden er det et citat af artiklen fra Computerworld, som der også er linket til.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0

Om brug af cookies