Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stigende antal danskere vil droppe fjernsynet

Stigende antal danskere vil droppe fjernsynet

Ny undersøgelse viser, at mange danskere er klar til udelukkende at bruge internettet, når de vil se tv.

Streamingtjenesterne udkonkurrerer i stigende grad det gammeldags flow-tv, og mange er jer er sikkert allerede trætte af, at skulle zappe jer igennem de dyre tv-pakker, for at finde noget interessant. 

Netflix: Forventer ikke konsekvenser for TV-branchen 

Det kan dog snart være slut. Ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Telenor, viser nemlig, at danskerne er parate til at udskifte det gammeldags flow-tv med streaming-tjenester og on-demand-tv. Det skriver Telenor.

Godt en fjerdedel af danskerne bekræfter, at de de i løbet af de næste 1-3 år, godt kunne forestille sig, at gå over til udelukkende, at se tv på internettet. Det tal skulle nok alligevel kunne rokke lidt ved Netflix’s tidligere udtalelse omkring kommende konsekvenser for TV-branchen. 

“Det vi ser nu, er hvordan kombinationen af gode streaming-tjenester, stadig hurtigere bredbåndsforbindelser og de nyeste smartphones og tablet pc’er virkelig kommer til at udfordre det traditionelle flow-tv. Vi får dagligt denne udvikling bekræftet, når vi ser på den stigende datatrafik, som kunderne hiver igennem vores netværk, hvilket i høj grad er drevet af tv, video og film på nettet,” siger Mikkel Torsting, privatkundedirektør i Telenor.

Undersøgelsen viser desuden, at det kun er 3% af danskerne, der på nuværende tidspunkt, udelukkede ser tv på nettet. Over halvdelen ser altså stadig tv via flow-tv, og en tredje del udnytter det bedste fra begge verdener. 

Vi vil selv kontrollere 
60% af danskerne fra undersøgelsen vil selv bestemme over, hvad der er på programmet, og kun en lille del vil slet ikke tage stilling dertil. 

”Vi står foran et afgørende skifte i folks tv-vaner, og det hænger tæt sammen med internetrevolutionen. De fleste danskere kan jo nærmest ikke forestille sig et liv uden internet, hvor man selv kan finde, hvad man skal bruge, når man skal bruge det. Den adfærd og forventning bliver nu overført til tv: Det ikke er vigtigt, hvilken tv-station der sender programmet - det der betyder noget, er at man, helt i internettets ånd, selv kan bestemme, hvad man vil se, og hvornår man vil se det,” fortæller Mikkel Torsting.

Ikke overraskende viser undersøgelsen desuden også, at det er de unge, som for alvor er klar til at skrotte det gammeldags flow-tv. 

Hvad siger Mobilsidens læsere? Er i klar til at droppe jeres nuværende tv-pakker? 

Kilde: Telenor

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bo 12-01-2014 14:32:29

Vi har klaret os med DR (primært Ramasjang til ungerne) og Netflix. For et par måneder siden kom HBO også til.
Jeg kan ikke forestille mig nogensinde at vælge en TV pakke igen. TV3, Kanal 5 og alt det andet bras er simpelthen så kriminelt ringe at jeg skulle have penge for at se det.

2 0
lasse 11-01-2014 23:16:06

Droppede mit tv abonemath for cirka 1 år siden

Brugen tv2 play, til tv2 news
Og stream tv til android :)

1 0
Alex Henriksen 11-01-2014 17:53:27

Har kun Pakke 1 hos Stofa og kunne jeg slippe for den også vil jeg blive glad.

Ser kun de Danske kanaler & Netflix og lidt (12) podcast :-)

0 1
Dade Vinkler 11-01-2014 15:50:22

Sagde farvel til tv pakker i sommers
------------------------------------
Har Viaplay stor pakke med film og alle superliga kampe hver spillerunde samt Europa league+champions league, nyheder læser jeg på tablet og det har jeg været godt nok tilfreds med til at jeg aldrig skal ha tv pakker igen (medmindre det er i huslejen og ikke opsiges selv)

0 0
Irfan 11-01-2014 14:36:26

Jeg ser alm. TV via loftantenne (DR) og har så abb. på Netflix og Visat, så streaming er et must for mig.

2 0
Malte 11-01-2014 14:19:40

Jeg har i Vietnam 68 kanaler for ca. 25 kroner. Det er passende. I Danmark har jeg den billigste Yousee pakke, og den er ikke pengene værd. Jeg gider ikke se mere kokkekunst, eller andre idiotiske, fordummende ting. Jeg vil se film og nyheder. Det kan jeg via internettet.

1 0
11-01-2014 10:28:45

Jeg dropper ikke alm. Tv. Men kører den skrabede pakke, så jeg får DR og tv2. Har et par kanaler til ungerne og det er det. Resten er alligevel latterlige reality serier med hjernedøde unge der på den ene eller anden måde udstiller sig selv for 10 min fame. Men hvis jeg skulle helt over på streaming og on demand, så skal tjenesterne godt nok op i gear hvad angår indhold.

1 0

Om brug af cookies