Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   StilleZone skal forhindre sms-trafikulykker

StilleZone skal forhindre sms-trafikulykker

SMS´er der tikker ind på mobilen under kørsel kan distrahere føreren og i værste fald betyde trafikulykker – ny app skal forhindre dette.

En undersøgelse fra DTU antyder, at omkring 30 procent af alle færdselsuheld sker på grund af en uopmærksom fører. Uopmærksomheden kan blandt andet skyldes sms eller mobilsnak.

De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Vejdirektoratet har i forbindelse med kampagnen: ”Kør bil når du kører bil”, fået udviklet applikationen StilleZone til Android, skriver Politiken.

StilleZone sætter telefonen i en form for standby-tilstand, hvor alle lyde bliver blokeret, og hvor folk der prøver at ringe eller sende beskeder får et foruddefineret autosvar på sms, der f.eks. kan fortælle, at modtageren kører bil og ikke kan besvare opkald eller sms.

Brugeren skal selv aktivere funktionen inden bilkørsel påbegyndes, ligesom den også skal deaktiveres efter endt kørsel. –Vær dog opmærksom på, at applikationen også afbryder dataforbindelsen, så du ikke kan benytte musikstreaming og navigation der kræver dataforbindelse.

StilleZone kan hentes via Google Play.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas Nielsen 14-08-2013 09:08:44

Skriv din kommentar til artiklen her..

0 0
Thomas Nielsen 14-08-2013 09:09:52

...hov, mis-click. Jeg ville sige, at jeg måske savner at sådan en halv-officiel app bliver lavet til flere platforme, ligesom Alarm 112 blev.

0 0
Jesper 14-08-2013 08:30:10

...har de bekostet penge på det?

Hvorfor anbefaler de ikke de i forvejen eksisterende apps, som f.eks. AutoSMS???
AutoSMS afbryder ikke dataforbindelsen, og kan aktiveres i en tidsbegrænset periode, hvorefter den selv deaktiverer. Der kan også laves forskellige profiler, alt afhængig af, hvad du laver, f.eks. en møde profil, en "kører i bil"-profil, hvor du godt kan modtage telefonopkald, men ikke SMS osv. osv.!

Spild af penge, at få udviklet en ny app!

0 0
Thomas Nielsen 14-08-2013 09:05:45

Sikkert af samme årsag som alle andre, der laver apps der kan det samme som apps der findes. Fordi de vil lave noget, der er anderledes end det eksisterende.

0 0

Om brug af cookies