Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stor forskel på i hvilke EU-lande du kan bruge 4G

Stor forskel på i hvilke EU-lande du kan bruge 4G

Alt efter hvilket teleselskab du har i Danmark, er der stor forskel på i hvilke EU-lande du har adgang til 4G-mobildata ved roaming i udlandet.

Hvis du skal en uge eller to til lande som Italien, Frankrig, Portugal, Finland, Cypern eller Norge er det langt fra sikkert, at du får adgang til 4G i de pågældende lande. Alt efter hvilket teleselskab du har i Danmark, er der nemlig stor forskel på, hvilke netværksteknologier din mobil har adgang til, når du rejser sydpå.

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, efter de dyre roamingafgifter er blevet afskaffet, så teleselskaberne i stedet skal gøre det muligt for dets kunder at kunne roame i EU-landene - altså bruge mobildata, foretage opkald og sende beskeder.

Det er forbundet med udgifter for teleselskaberne at lade kunderne bruge data i udlandet, da teleselskaberne skal leje sig ind hos udenlandske operatørers master. Det betyder, at der vil være forskelle i hvilke teleselskaber du kan forbinde til i EU-landene alt efter hvilket teleselskab du har i Danmark, da der bliver indgået forskellige aftaler.

Læs også: Danskerne vil bruge Wi-Fi på ferien trods nye roamingregler

Eksempelvis vil du opleve som kunde hos 3 eller OiSTER, som ikke har hævet priserne, at der ikke er 4G i flere af landene, men kun 2G og 3G. I lande som Italien, Frankrig (indtil 31. juni), Portugal, Finland og Norge må du blandt andet nøjes med en 3G-forbindelse.

På samme måde vil du som kunde i eksempelvis TELMORE opleve, at der ikke er 4G, når du befinder dig i Cypern, Slovakiet og Lichtenstein. Telenor, derimod, har 4G i alle EU-lande samt flere dertil. Det er også næsten tilfældet hos Telia, hvor kun Cypern er undtagelsen med 3G-dækning.

Ikke alle teleselskaber oplyser, hvilke lande der er 4G-dækning i. Derfor er Mobilsiden.dk i gang med en rundspørge hos teleselskaberne, så du snart kan få et fuldt overblik over, i hvilke lande du kan bruge din medfølgende mængde EU-data med en hurtig 4G-forbindelse.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies