Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stor opdatering til Pokémon GO er på vej

Stor opdatering til Pokémon GO er på vej

Niantic, firmaet bag på Pokémon GO, er på vej med en stor opdatering til det fortsat populære mobilspil. Snart bliver det nemmere at træne pokémonner.

Til venstre: Før. Til højre: Efter.
Til venstre: Før. Til højre: Efter.
Foto: Nianticlabs.com

Snart bliver det endnu nemmere at træne dine mange pokémonner i styrkecentre (Gyms) tilhørende dit team. En større opdatering er nemlig nemlig på vej til mobilspillet, der denne sommer hittede i uset høj grad.

På sin hjemmeside beskriver Niantic den nye opdatering, som vil betyde flere store ændringer ved træning af pokémonner i styrkecentre, der hører til dit team.

På nuværende tidspunkt kan du kun tage 1 pokémon med ind til et styrkecenter, hvis du vil træne den. Den kommende opdatering vil derimod gøre det muligt at bringe hele 6 pokémonner med sig, som du kan bruge til at kæmpe med.

Læs også: Nu kan Pokémon GO Plus-armbåndet købes i Danmark

Samtidig gør Niantic det også sjovere for spillere i lavere levels at træne pokémonner i teamets styrkecentre. Din modstanders pokémons CP (combat points/kamppoint) kan i den kommende opdatering midlertidigt blive gjort lavere for at matche det level, som din egen pokémon er i.

Det er endnu uklart, hvornår opdateringen ruller ud til Android- og iOS-appen. Niantic nævner blot, at nyhederne vil være at finde i en ’kommende udgave af Pokémon GO’.

Foto: Facebook.com (PokemonGO)

Find flere pokémonner af samme type

En anden nyhed er også på vej til Pokémon GO. På Facebook afslørede den officielle Pokémon GO-side i går, at du snart vil modtage en bonus, når du belønnes med bronze-, sølv- eller guldmedaljer efter at have fundet flere pokémonner med samme egenskaber.

Læs også: Pas på: Nu får snyd i Pokémon GO konsekvenser

Hvis du eksempelvis vil optjene ’Kindler’-medaljen i bronze, skal du fange 10 ildpokémonner. Ud over en bonus giver medaljerne dig en højere chance for at fange lignende pokémonner andre steder. Denne nyhed ’kommer snart,’ oplyser Niantic.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies