Stor upgrade til Siri: Vil forstå dig 9 ud af 10 gange

En stor overhaling er på vej til Apples digitale assistent Siri. Nu vil den forstå lange sætninger.

Stor upgrade til Siri: Vil forstå dig 9 ud af 10 gange

’Hej Siri, hvor er den nærmeste børnevenlige grill-restaurant?’ – spørger du i dag Siri om dette, vil Apples digitale assistent ikke forstå hvad du leder efter, svaret fra assistenten vil derfor lyde: ’hvilken type virksomhed leder du efter’

Der er altså et stykke vej endnu, før Siri kan fungere som vejviser i hverdagen, men med opkøbet af selskabet VocalIQ sidste efterår, forventes Siri at blive markant bedre i den nære fremtid.

Kilder tæt på udviklingsholdet bag britiske VocalIQ, bekræfter over for Business Insider, at selskabet er tæt på et gennembrud når det kommer til at forstå længere sætninger og deres indhold.

Se også: Større tilfredshed med Siri end Google Nu og Cortana

Markant bedre end Google

I interne tests klarer Siri med VocalIQ-teknologi sig markant bedre end konkurrenterne, når der spørges ind til følgende: ” Find den nærmeste børnevenlige kinesiske restaurant med gratis parkering og WiFi”.

Med den nye teknologi om bord forstår Siri at give et korrekt svar i 9 ud af 10 tilfælde, en markant udvikling til den nuværende Siri, Google Nu og Cortana som i dag kun besvarer den slags forespørgsler i 2 ud af 10 gang.

Som med markedets øvrige digitale assistenter er det maskinlæring der ligger bag assistenterne. Hver gang tjenesterne benyttes forstår assistenterne at forbedre deres svar ved hvert forsøg– en proces der kræver millionvis af brugerforespørgsler.

For VocalIQ er det lykkedes at forbedre den proces med langt mindre input fra brugere. Efter bare 3.000 samtaler lykkedes det for selskabet at overhale Siri, til trods for over 1 milliard ugentlige Siri-forespørgsler.

Læs også: Her er Viv – den nye stemmeassistent fra skaberne bag Siri

Siri forstår ikke Apple
Fremover vil Siri forstå dig 9 ud af 10 gange

Forstår sammenhænge

En ny feature i den kommende VocalIQ-styrkede Siri er muligheden for bedre at forstå sammenhænge i Siri-søgningerne.

Har du et follow-up spørgsmål til en søgning, tages den tidligere dialog med i betragtning. Følger du den tidligere efterlysning efter en kinesisk restaurant med en ekstra forespørgsel som ”Find en mexicansk restaurant i stedet’ kvitterer det nye Siri med en anbefaling der husker at børnevenlighed samt fri parkering og WiFi var et must.

Apples rygtes også til at have en Siri-ekviperet assistent til hjemmet, som et modsvar til Googles Home og Amazons Echo.

Læs også: Apple vil styre dit hjem med konkurrent til Google Home

Lancering næste måned sandsynlig

Hvornår det nye Siri vil finde vej til din iPhone, er ikke præciseret, men Apple har for vane at introducere betaudgaver af nye iOS versioner og funktioner ved WWDC-messen som i år vil debutere den 13. juni.

Efterfølgende nyt om temaet

Sagens videre udvikling om temaet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/5/2016 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med fokus på Ny tegning: iPhone 7 bliver tykkere end iPhone 6s – Du finder artiklen her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.