Stor Windows 10 update på vej næste uge

Windows 10 ’Threshold 2’ til mobil, tablet og PC er på trapperne. Se nyhederne her.

Stor Windows 10 update på vej næste uge

Der er travlhed af spore hos Microsoft, som i den seneste måned har lanceret fire nye flagskibs-produkter: to hybrid-laptops og to toptelefoner, samt en stribe af software tilbehør som udvider disses funktioner, såsom Continuum-docken og en Band 2 wearable.

Strategien hos Microsoft er at snøre de mange enheder i IT-kæmpens revir sammen med Windows 10 – styresystemet der kan afvikles på alt fra telefoner, over spilkonsollen Xbox One, til fuldblods-PC’er.

Siden Windows 10 debuterede i sommers, er flere beta-versioner blevet testet løs, og første store opdatering døbt ’Threshold 2’ skulle ifølge kilder tæt på IT-kæmpen, være klar til global udrulning den 12. november. Det skriver Windowscentral.

Se også: Første kig på Continuum med Display Dock

Bedre Skype, Edge og ydelse

Den officielle version til snarlig udgivelse vil bygge på Build 10586, som forventes at forene Build 10576 (Windows) og Build 10581 (Windows 10 Mobile).

Desktop-, tablet- og laptop-brugere vil opleve små rokader og ændringer i interfacet som blandt andet en ny nye menuer under indstillinger og Windows menuen.

Størst bliver ændringer i Edge som vil få en ’Cast’-funktion, som kan streame indholdet, som f.eks YouTube, over til Miracast- eller DNLA-enheder – uden behov for hverken dongle eller tilføjelsesprogrammer.

Læs også: Microsoft Lumia 950 og 950 XL i butikkerne 3. december

Søgeassistenten Cortana vil kunne flere tricks, som blandt andet søge efter indhold som er relevant i forhold til markeret tekst i PDF-filer – en funktion der vækker associationer til Googles nyligt lancerede ’Now On Tap’-feature.

Skype står også over for en markant opgradering, da den nu virke som beskedcentral for både video-opkald, SMS og Skype-beskeder på tværs af enheder. Samtidig vil Skype blive besked standard på Windows 10 Mobile telefoner.

Threshold 2-opdateringen vil samtidig bringe en række ydelsesforbedringer, hvor især Windows 10 Mobile enheder vil få et mærkbart boost.