Store beløb spildes på døde mobil-abonnementer

Kommuner og firmaer kan spare mange penge, ved at opsige mobilabonnementer der ligger ubrugte hen i en skuffe. Kendt problem, mener ekspert.

Store beløb spildes på døde mobil-abonnementer

Landets kommuner og større virksomheder kan spare ikke ubetydelige beløb på telefonbudgettet, ved at opsige mobilabonnementer som ligger stille hen i skuffer og skabe.

I Svendborg kommune kan der spares omkring en halv million kroner om året, ved at opsige 700 ud af kommunens omkring 2.700 mobilabonnementer.

De 700 abonnementer har ikke været aktive de seneste seks måneder, og nu arbejder IT-chefen i Svendborg kommune, Søren Bach-Hansen, ifølge Fyens Stiftstidende, på en oprydning.

– ”Jeg ved ikke om alle 700 abonnementer kan nedlægges. Men vi kan konstatere, at abonnementerne ikke har været aktive i seks måneder, ” fortæller Søren Bach-Hansen til avisen.

Kendt problem – besparelse ukendt

Eksemplet fra Svendborg er ikke enestående, mener en ekspert på området.

– ”Problemet er kendt, ikke kun i kommunerne, man faktisk i alle virksomheder, og også blandt privatkunder. Ofte skyldes det en kombination af glemsomhed og manglende overblik, som naturligvis ikke bliver lettere af, at telefonregningerne er vanskelige at læse, ” siger Torben Rune direktør i rådgivningsfirmaet Netplan, til Mobilsiden.dk.

Torben Rune har ikke et bud på den præcise besparelse i kroner og ører, men han peger på, at hvis der benyttes decentrale indkøb af telefoni, kan der oftest være store besparelser at hente.

– ”Mit gæt vil være, at op mod to tredjedele af kommunerne kan hente et ikke ubetydeligt beløb på denne konto, ” lyder vurderingen.

Lejrskole telefoner beholdes

I en kommune som Svendborg kan man dog ikke blot opsige alle abonnementer, uden bevægelser på kontoen, da nogle mobiler og SIM-kort kun benyttes lejlighedsvis.

Blandt abonnementer som ikke kan lukkes, er dem som sidder i f.eks. overvågningsudstyr eller alarmer, der ikke har været udløst meldinger på det seneste halve år. Der kan også være tale om såkaldte lejrskole-telefoner.

Svendborg kommune regner med at have et overblik inden udgangen af november 2012, hvorefter IT-chefen vil opsige de overflødige abonnementer.

Mere om sagen

Temaet er stadig relevant. mobilsiden fortsatte historien. 10/10/2012 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en vinkel på Telenor har forlænget med gigant-kunde – Tjek artiklen her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om mobilabonnement..