Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stort læk: flere detaljer om Note 5 og S6 Edge+

Stort læk: flere detaljer om Note 5 og S6 Edge+

Lækket fotos og testblad viser, hvad vi kan forvente at se i Samsungs to nye toptelefoner.

Nye, skarpe, fotos kommer helt tæt på Samsung kommende afløser til Note 4 phabletten. Nyhedsbloggen Droid-life løfter sløret, og giver det hidtil bedste syn på Samsungs nye Note 5.

Billederne underbygger de tidligere læk, som antydede at Samsung genbruger mange af de lækre designelementer som selskabet introducerede med Galaxy S6.

Se også: Samsung Note 5 og S6 Edge+: Her er de første pressefotos

Det er igen glas og metal der forenes med matpoleret aluminium der danner rammen omkring en for- og bagside af glas. Home-knappen er identisk med S6’eren og vil også rumme fingeraftryksscanner til blandt oplåsning og mobilbetaling.

I bunden genfindes et hul til en pen-digitizer. Den giver, blandt andet, note-funktioner til hurtig memo-skrivning samt deling og redigering af indhold på den 5,7 tommer store skærm.

Det nye design betyder samtidig, at Note 5 vil arve nogle af Samsung S6’s bagdele. Navnligt er både det udskiftelige batteri og micro-SD læseren skrottet. Basisversionen vil fortsat have 32GB lager at råde over, og vil, som med Samsung S6, kunne udvides ved købstidspunktet.

En S6 på steroider

Ud over de nye fotos, leverer rygtemøllen nye informationer om ydelsen og funktionerne i Note 5 og dens buede, pen-løse, variant S6 Edge+.

Tests foretaget i benchmark-programmet Antutu viser, at Note 5 og Edge+ vil yde henholdsvis 3 og 5% bedre end deres respektive småbrødre, Galaxy s6 og S6 Edge.

Et potentielt tilbageslag for de kommende stormobiler er batteriet som krymper til 3.000 mAh, omtrent 200 mAh mindre end i forgængeren Galaxy Note 4. Det mindre batteri skyldes givetvis en tyndere profil, en udvikling der også kunne vidnes i Galaxy S6 i forhold til S5.

De endelige funktioner, specifikationer og features bliver offentliggjort ved Samsungs Unpacked event den 13. august.

Læs også: Samsung sænker prisen på Galaxy S6 og S6 Edge

Samsung Note 5 specifikationer (midlertidigt)

Design: Glas for og bag, aluminiumskant
Skærm: 5,7” Quad HD display
Ydelse: Exynos 7420 octa-core, 4GB RAM
Lager: 32/64/128GB
Kamera: 16MP, 5MP front
Batteri 3.000 mAh
Øvrigt: Fingeraftrykslæser, pen-digitizer, pulsmåler

Samsung S6 Edge+ specifikationer (midlertidigt)

Design: Glas for og bag, aluminiumskant
Skærm: 5,7” buet Quad HD display
Ydelse: Exynos 7420 octa-core, 4GB RAM
Lager: 32/64/128GB
Kamera: 16MP, 5MP front
Batteri 3.000 mAh
Øvrigt: Fingeraftrykslæser, pen-digitizer, pulsmåler

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies